Rust på græsplænen

Sygdommens karakteristika

Rustsvampe er mikroskopiske svampe med en kompleks udvikling. Mange af dem er to-værts-svampe, hvor nogle af deres stadier udvikler sig på vinterværter, mens andre udvikler sig på sommerværter. Desuden er de bundet til en snæver kreds af værtsplanter. Rustsvampe er kendetegnet ved dannelsen af rustbrune eller mørkebrune sporeklumper, der oftest findes på undersiden af bladene. Derfor undgår de første tegn på sygdommen ofte gartnerens opmærksomhed. Rust trives i regnfuldt vejr og i tætte og ofte vandede beplantninger. Rust forekommer oftest på roser, nelliker, muskatroser, pelargonier, pæonier, mahonier og hibiscus. 

Beskyttelsesmuligheder

Beskyttelse af prydplanter mod rust består dels af agrotekniske foranstaltninger (dyrkning af planter på solrige steder, tyndere beplantning, vanding under jordoverfladen) og dels af gentagne sprøjtninger af truede bevoksninger med godkendte fungicider. Midlerne skal påføres forebyggende eller senest efter konstatering af de første tegn på sygdom. Behandlingerne bør gentages med 10 til 14 dages mellemrum. Ved behandling af planter med voksagtig overflade (f.eks. nelliker, sødærter) tilsættes der også et overfladeaktivt middel (Silwet star) til sprøitevæsken.