+421 915 420 295 +421 915 420 295 | Man–fre 9.00–16.00
Facebook Youtube Instagram
Billige sprøjtemidler – onlinebutik
0
Indkøbskurv
0,00 kr.

Korn

Sygdomme og skadedyr
Kornbille
Kornbillen (Zabrus tenebrioides), Coleoptera, har i flere årtier været en betydelig skadedyr i kornafgrøder. Den voksne bille har en krop, der er tjærebru til tjæresort, og er 14–16 mm lang. De fuldvoksne larver er 30–35 mm lange, hvidlige med mørkebrun hoved og forbryst. De har tre par brystben, som er kraftige og gravegnet. Kornbillen forårsager skade i både larve- og voksenstadiet. Tilstedeværelsen af skadegørerens larver i unge kornmarker om efteråret og foråret kan meget let konstateres på baggrund af de karakteristiske skader, som larverne forårsager på bladene (beskrevet i afsnittet om udviklingscyklus). De gennemgnavede blade på de unge planter er tydeligt synlige; de tørrer ud og får en grå farve. Disse symptomer kan ses i afgrøderne allerede fra slutningen af oktober til begyndelsen af november. Larverne er aktive om aftenen, de er meget glubske og forbliver aktive indtil de første frost, hvor de trækker dybere ned i jorden. Når det bliver varmere om foråret, bliver de igen aktive og forvolder skader indtil slutningen af deres udvikling. Larverne medfører et fald i antallet af planter og skud pr. arealenhed. Ved større forekomst og længerevarende aktivitet kan bevoksningerne endda blive fuldstændig ødelagt. De voksne insekter reducerer antallet af korn i akset.
Den brogede hane
Den brogede kornbille er en udbredt skadedyr på kornafgrøder i Europa og Mellemøsten. Dette insekt forekommer i store mængder på kornmarker, og dens larver kan reducere kornudbyttet ved at beskadige bladvævet. Både larverne og de voksne biller forårsager skader på korn. De skader især spirende planter samt nye skud på ældre planter. Larven spiser dagligt 1 til 3 gange sin egen vægt. Da larverne spiser meget mere og sjældent bevæger sig fra plante til plante, er den skade, de forvolder, mere markant end den skade, der forårsages af de voksne biller. Spirende planter i etbladsstadiet ødelægges ofte af en enkelt larve.
Hvedesvamp
Svampen Ustilago tritici angriber forskellige sorter af hvede, triticale og i sjældne tilfælde også rug. Symptomer på planter, der er vokset op fra inficerede korn, viser sig inden aksdannelsen på flagbladet i form af en gulbrun misfarvning. Sygdommen rammer alle dele af akset undtagen aksspindlen og omdanner dem til en masse af brun-sorte chlamydosporer. I sygdommens første stadium er akset omgivet af en tynd, gennemsigtig hinde, som senere brister, hvorved chlamydosporerne frigives, så der efter 2–8 dage kun er den nøgne aksspindel tilbage. Et andet typisk symptom er tidligere aksdannelse sammenlignet med sunde planter. Ustilago tritici har en toårig livscyklus. Chlamydosporerne frigives fra de angrebne aks i forbindelse med hvedens aksdannelse og blomstring. Svampens mycelium overlever i kornet i et hvilestadium og fortsætter først sin udvikling, når kornet spirer. Det vokser frem til vækstspidsen og trænger ind i kimvævet, senere ind i de enkelte småaks, hvor det før aksdannelsen danner frugtlegemer og skaber en sort masse af chlamydosporer. Infektion af kornene fremmes af fugtigt vejr under blomstringen (ca. 80 %). Angreb af hveden med støvskimmel er i Slovakiet i øjeblikket minimalt, og forekomsten af sygdommen er snarere en sjældenhed.
Hvede-smørskimmel
Sygdommen kan tidligst diagnosticeres fra blomstringen; før dette tidspunkt danner de syge planter blot lidt flere skud. Stænglerne forbliver lidt kortere, og aksene kan, afhængigt af sorten, enten være kortere eller længere end på sunde planter, eller de kan have en markant udstrakt aksspindel. Umodne skaller står ud og indeholder i stedet for korn først slimagtige, senere hårde, runde knolde fyldt med sortbrune sporer. De har typisk en fiskeagtig lugt. Lejlighedsvis kan kun enkelte stængler på planten være angrebet, eller enkelte kerner kan danne knolde i akset. Smøragtig hvedesne forekommer i alle hvededyrkningsområder og kan forårsage mærkbare tab i kvalitet og udbytte. Infektionen overføres via frøene, og det er især farligt at så ubehandlede frø. Hvede, der er inficeret med hvedesvampen, må ikke anvendes til fødevarer og heller ikke som udsæd. Toksinet trimethylamin, der findes i sporerne, medfører nedsat vægtøgning hos dyr, hvis det inficerede korn anvendes til foderformål.
Relaterede produkter

Vi bruger cookies

Vores webshop bruger cookies, som er nødvendige for, at hjemmesiden fungerer korrekt. Derudover bruger vi også cookies til analyseformål, som hjælper os med bedre at forstå dine præferencer og forbedre vores tjenester. Vi bruger også marketingcookies. Med dit samtykke kan vi bruge dine personoplysninger og cookies til at tilpasse annoncer. Hvis du ikke accepterer brugen af disse cookies, kan du afvise dem. Din beslutning vil ikke påvirke webshoppens grundlæggende funktion.

Vis detaljer

Sådan bruger Google dine personoplysninger, når du har givet samtykke