Halmlus
Beskrivelse af skadedyret
Den primære vært for stråbladlusen er blomme og forskellige arter af slægten Prunus, i drivhuse krysantemum og senecio (Senecio). Blandt de sekundære værter findes arter fra familien Asteraceae (solsikke, artiskok), Campanulaceae (glem-mig-ikke) og kløver. Valmuebladlusen er en polyfag art, der angriber mere end 200 plantearter, herunder solsikke, roer, bønner, kartofler, gulerødder, tobak samt flere arter af blomster og prydplanter. De primære værtsplanter er europæisk spindelbusk (Euonymus europea), vortebær (E. verrucosa) og almindelig viburnum (Viburnum opulus). De vingeløse voksne af bladlusen Brachycaudus helichrysi er 1,4–2 mm lange, har en ægformet krop og er normalt grønne til gulgrønne eller brun-grønne, enderne af lårbenene og fodbenene er sorte, følehornene er korte og når omtrent halvvejs ned ad kroppen, og sifunkulerne er korte og cylindriske. Halen (cauda) er lys, kort og afrundet. De vingede bladlus er 1,1–2,2 mm lange med mørke følehorn, ben og sifunkuler. Hovedet og brystet er mørkebrune, og på bagkroppen er der en stor, uregelmæssig, pigmenteret plet.
De vingeløse hunner af bladlusen Aphis fabae er mørke, olivengrønne til matte, sorte, med sort hoved og følehorn. De er normalt 2–2,6 mm lange, benene er lyse, mens den nedre del og spidserne er sorte. Pandehøjderne er ikke udviklede. De vingede hunner er længere og har et skinnende, sort hoved og bryst. Følehornene er korte og når ikke op til 2/3 af kropslængden. Nymferne af valmuebladlusen er grønne, og det sidste instar har 5–7 par hvide pletter på bagkroppen. Foto: S. Rae, www.flickr.com
Udbredelse og betydning
Lusene forekommer på sammenrullede solsikkeblade, senere flytter de sig til solsikkeblomsterhovederne og danner kolonier mellem frøene. Disse arter kan overføre mange forskellige vira.
Symptomer
Bladlusene forårsager, at bladene krøller sig sammen langs hovednerven. De beskadiger bladene betydeligt i vækstperioden, og det sker, før de naturlige fjender dukker op.







