Mider
Karakteristika af skadedyret
Mider hører ikke til insekterne, men til edderkoppedyrene, hvilket fremgår af deres 4 par lemmer og deres evne til at danne spindelvæv på de angrebne planter. Da de er meget små (deres krop er 0,2–0,4 mm lang), er de næsten ikke synlige med det blotte øje. Deres tilstedeværelse afsløres af små sølvfarvede, gulbrune eller bronzefarvede pletter på oversiden af de angrebne blade. På prydplanter forårsager humlemideren (Tetranychus telarius), der i folkemunde også kaldes den røde edderkop, oftest skade. Ud over prydplanter angriber den snesevis af forskellige markafgrøder, grøntsager og frugttræer og overlever også på forskellige ukrudtsarter. I naturen overvintrer den i form af befrugtede hunner. Under de varme og tørre forhold i boliger og drivhuse formerer den sig uafbrudt hele året rundt.
Bekæmpelsesmuligheder
Da der er tale om en meget lille skadedyr, er det vigtigt at kontrollere planterne ofte og behandle dem så hurtigt som muligt, når der opdages edderkoppemider. Af de nævnte midler dræber Nissorun æg og larver fra spindemider. Til bekæmpelse af spindemider i drivhuse og vinavl anvendes rovmiden Typhlodromus pyri med succes. For at de rovmider af arten Typhlodromus pyri kan overleve i vinmarken, er det af afgørende betydning at anvende egnede plantebeskyttelsesmidler. Selv en enkelt anvendelse af et meget giftigt pesticid kan medføre fuldstændig udryddelse af den indførte population af Typhlodromus pyri. Derfor er det nødvendigt at overholde principperne for valg af pesticider, også set ud fra et toksikologisk synspunkt. Vi bruger principielt ikke pyretroidpræparater og såkaldte tunge organofosfater. Man skal også overholde principperne om begrænsning af antallet af sprøjtninger i vækstperioden. Der gælder især vigtige begrænsninger, når midlet indeholder et aktivt stof fra bestemte grupper, f.eks. dithiocarbamater – disse må i integreret bekæmpelse højst anvendes to gange pr. vækstperiode.
.jpg)











