Sprøjtning før foråret og andre vigtige sprøjtninger om foråret: Hvordan skal man gå til værks?

Alle, der ønsker at beskytte sin høst i haven mod skadedyr eller sygdomme, har sikkert allerede brugt sprøjtemidler. Her giver vi svar på nogle ofte stillede spørgsmål om sprøjtemidler, som du helt sikkert vil huske. 

Det er ikke nødvendigvis klart for alle, hvordan man anvender sprøjtemidler korrekt i haven for at få det absolutte maksimale udbytte af dem. Selvom man har læst vejledningerne i indlægssedlerne, dukker der stadig en masse supplerende spørgsmål op, som man stiller sig selv hver sæson. Hvornår skal man sprøjte? Hvilket sprøjtemiddel skal man vælge? Hvornår skal man gentage behandlingen? Svovlholdigt? Kobberholdigt? Kemisk? Økologisk? Læs her, hvad enhver haveejer bør vide om sprøjtemidler. 

1. Hvorfor skal forårssprøjtningen først udføres ved temperaturer over 15 °C?

Fordi de aktive stoffer i forårssprøjtningen (insekticider i kombination med olie) er mest effektive ved højere temperaturer. Insekticidkomponenten virker som et kontakt- og åndedrætsgift, mens olien danner en sammenhængende film på træernes overflade, der forhindrer skadedyrsæg og -larver i at ånde og dermed dræber dem. Jo varmere det er, desto mere intensivt ånder de enkelte udviklingsstadier af skadedyrene, hvilket øger sprøjtemidlets ødelæggende virkning. For at sprøjtningen skal være effektiv, er det vigtigt at påføre den ved en temperatur over 15 °C, i vindstille vejr, og at dække hele træernes overflade grundigt fra top til bund, så hver eneste dråbe sprøjtemiddel udnyttes optimalt.

Video: Hvordan og hvornår skal man udføre den rigtige forårssprøjtning mod overvintrende skadedyr, for at den er effektiv?

2. Hvorfor skal Sulka sprøjtes ved en minimumstemperatur på 10 °C, inden bladene springer ud, og aldrig under blomstringen? 

Fordi anvendelse af Sulka ved lavere temperaturer ikke vil være effektiv. Samtidig gælder det dog, at der ikke bør være unge blade på træet på tidspunktet for anvendelsen, da de kan være følsomme over for dette middel og blive beskadiget (brændt), hvilket vil medføre, at de ikke kan udfylde deres funktion. Påføring før spiring bekæmper effektivt sygdomme, inden de udvikler sig. Sprøjtningen bør foretages i vindstille vejr med lav solintensitet, helst om morgenen eller om aftenen, for at minimere risikoen for forbrænding. Sulka kan ikke blandes med andre plantebeskyttelsesmidler eller bladgødning, og skal derfor påføres separat. Til forårssprøjtning af vinranker kan du netop bruge Sulka, men det er slet ikke nemt at ramme de rette vejrforhold tidligt på foråret. 

Se videoen om, hvordan man sprøjter frugttræer og vinranker med Sulka

3. Hvorfor er det nødvendigt at sprøjte træerne i »musøre«-fasen for at forhindre krølning af ferskner?

Fordi denne fase er afgørende for infektion med svampen Taphrina deformans, som forårsager krølning af ferskner. En kobbersprøjtning, f.eks. med Champion 50 WG eller Sulka, kan trænge ind på overfladen af de spirende blade og forhindre sygdommens udvikling, inden svampens sporer frigives fra "musøre"-stadiet og inficerer hele træet. 

4. Hvorfor skal man sprøjte mod meldug på stikkelsbær både før og efter blomstringen?

Fordi meldug angriber planten i forskellige udviklingsfaser, og sprøjtning før blomstringen beskytter blomsterne, mens sprøjtning efter blomstringen forhindrer spredningen af sygdommen til de unge frugter. Hvis du ikke når at sprøjte i tide, vil ingen senere sprøjtninger mod meldug på stikkelsbær være lige så effektive.

5. Hvorfor virker netop kobber- og svovlholdige midler mod overvintrende skadedyr?

Fordi kobber og svovl virker på forskellige, men effektive måder mod skadedyr og sygdomme. Kobberholdige midler, for eksempel Champion 50 WG, beskytter planterne mod svampe- og bakteriesygdomme ved at forstyrre patogenernes stofskifte og forhindre deres formering. Svovl (i det bedst kendte produkt Sulke) udmærker sig derimod ved sin evne til at trænge igennem cellemembranerne i svampesporer, især meldug, takket være sin fedtopløselighed. Via en enzymatisk proces reduceres svovl til svovlbrinte, som virker som en cellegift og effektivt dræber patogenerne.

Begge typer præparater er særligt velegnede til bekæmpelse af overvintrende stadier af skadedyr og sygdomme, hvor svovl er specifikt effektivt mod meldug, mens kobber har et bredt beskyttelsesspektrum mod svampe og bakterier. Korrekt timing og anvendelsesbetingelser øger deres effektivitet.

6. Hvorfor er det vigtigt at overholde intervallerne mellem sprøjtningerne?

Fordi for hyppige sprøjtninger kan føre til fytotoksicitet hos planterne og til, at skadedyr og patogener udvikler resistens over for de aktive stoffer. Det er dog også vigtigt at sørge for en korrekt veksling mellem midler med forskellige aktive stoffer for at mindske risikoen for resistensudvikling.

7. Hvorfor anbefales det at sprøjte tidligt om morgenen eller om aftenen?

Fordi lavere temperaturer og højere luftfugtighed mindsker risikoen for, at sprøjtemidlet fordamper, og forbedrer planternes optagelse af det. Sprøjtemidlerne virker bedst, når de påføres i tørt og vindstille vejr.

8. Hvorfor skal sprøjtningen gentages efter regn?

Fordi regn kan reducere sprøjtemidlets effektivitet betydeligt, da det kan skylle midlet væk fra plantens overflade. I tilfælde af kontaktmidler, der virker på plantens overflade, kan regnen skylle sprøjtemidlet helt væk, inden det når at blive optaget eller virke på skadedyr og patogener. Dette fører til en ineffektiv behandling, hvilket betyder, at planten forbliver ubeskyttet. Selv ved systemiske midler, der optages i plantens væv, kan regn, der falder kort efter påføringen, påvirke deres optagelse i plantevævet, hvilket forlænger den tid, der er nødvendig for en effektiv beskyttelse, eller mindsker deres virkning.

9. Hvorfor anvendes systemiske midler til beskyttelse af vinranker mod peronospora?

Fordi systemiske midler har evnen til at trænge ind i plantens væv og sikre beskyttelse indefra. I modsætning til kontaktmidler, der kun beskytter plantens overflade, optages systemiske midler gennem bladene eller stilkene og transporteres via ledningsvævet til alle dele af planten, herunder nye skud og unge blade. Denne egenskab er vigtig, fordi vinens peronospora angriber planten gennem spalteåbningerne på undersiden af bladene og hurtigt spreder sig gennem plantens indre væv. Systemiske midler kan angribe patogenet allerede i et tidligt stadium af infektionen og forhindre dets videre udvikling. Systemiske midler er også mindre tilbøjelige til at blive skyllet væk af regn, hvilket forlænger deres virkning, og derfor er de særligt velegnede i perioder med hyppige regnskyl. Det er nemlig på det tidspunkt, at vinperonospora trives bedst. 

10. Hvorfor findes der ikke et 100 % effektivt sprøjtemiddel mod pære-rust?

Fordi pærerust har en kompleks livscyklus, der kræver to værter (pære og enebær), og det er ikke muligt at udrydde begge værtsorganismer på én gang med et sprøjtemiddel, samtidig med at sporerne er modstandsdygtige og spredes over store afstande.

Fotokilde: www.freepik.com