Hvordan vinder man kampen mod granbarkbillen?

Bruger I også mere tid på at gå ture i skoven for tiden? Har I tænkt over, hvordan vores skovøkosystemer har det, og hvilke naturlige midler der kan forbedre dem? Selv den generelt frygtede granbarkbille kan bidrage til balancen. Selvfølgelig kun hvis den ikke formerer sig for meget og begynder at angribe sunde træer. Hvilken betydning har den for vores skove, og hvad er det særlige ved den? 

Hvad bør vi vide om granbarkbillen?

Den er ikke den eneste træødelæggende, barklevende insektart, der er knyttet til granbevoksninger. Der findes mere end 30 arter, men netop granbarkbillen er en af de mest skadelige. Dens udvikling foregår på ældre, væltede, tykke granstammer, og den lever ofte i symbiose med beslægtede skadelige arter (f.eks. skovgranbarkbillen, den skinnende barkbille og den nordiske barkbille). Den angriber de sider, der vender mod solen, og som er tilstrækkeligt bevoksede. I tilfælde af overbefolkning angriber den stående, sunde træer. Den spreder sig altid i retning af kronerne. Træstammerne skal være tilstrækkeligt tykke, med en tykkelse på over 10 cm. Den angriber kun i sjældne tilfælde fyrretræer og andre nåletræer.

Udtyndingen af granbevoksningerne er desto mere omfattende, jo flere brækkede og væltede træer skadedyrene har til rådighed (storm, skovbrande i de nordlige områder), og jo mere træerne er udsat for vandmangel, stress fra temperaturændringer og påvirkning fra kemikalier i jorden. Barkbillen har ikke mere end tre generationer om året, og det kun i de varmere områder; i forbjergene og de højere nordlige områder højst 1-2 generationer om året.  Barkbillerens udviklingsfaser er komplekse og afhænger især af temperaturforholdene og miljøkvaliteten. Hvordan ser den voksne bille ud, og hvilken anden skadedyrsart forveksles den oftest med? Læs mere i vores katalog over sygdomme og skadedyr. 

Hvad er det særlige ved de enkelte udviklingsstadier?

Hvordan foregår sværmene og de voksne billers aktivitet?

• Hannerne borer sig ind under barken på gamle, væltede granstammer, og efter fire dage ankommer hunnerne, tiltrukket af feromoner. 

• Der er forberedt kamre i træet til hunnerne. Derefter gnaver de op til 12 cm lange gange (i retning af stammens akse) og lægger æg i små indhak (én hun lægger maks. 100 æg). 

• Efter 14 dage klækkes larverne, som skifter ham op til fem gange under deres vækst. Larverne er hvide, benløse og har et brunt, let bøjet hoved. De udhuler yderligere gangene, som de tilstopper med deres ekskrementer og det udgnavede træ. 

• Puppestadiet kan i varmere områder forkortes til 8 dage, men varer normalt 14 dage. 

• Derefter følger imagoernes modningsfodring fra puppehylden, hvor de primært lever af rester af bark. De bliver kønsmodne på tre uger. Derefter forlader de klækningsstedet. 

• En del af hunnerne flyver over til andre træer og starter en ny generation.

Hvad gør barkbillen til en af skovenes mest frygtede skadedyr? 

Når den angriber sunde træer, truer den de øverste dele af stammen, tættest på kronen. Det er heller ikke usædvanligt, at hele stammen angribes på langs, hvorved den ofte laver mere end 350 huller på et areal på mindre end 1 m². Et træ, der er angrebet på denne måde, har gulnede, brunede nåle, som falder af. Desuden kan man genkende dens tilstedeværelse på den afskallende og afstødende bark og de såkaldte ædningsspor under den, men også på de rødlige områder på stammen.

Hvilke muligheder er der for at beskytte mod barkbillen?  

Forekomsten af skadedyret vurderes oftest ved påføring af en ikke-tørrende klæbemasse. Man kan også anvende feromonfælder til barkbillen, som skal placeres i tilstrækkelig afstand fra sunde træer og ikke må dække urter. Beskyttelse kan sikres ved manuel afbarkning, men i større skovområder anvendes der snarere kemisk behandling med insekticider, og det skal ske, inden de næste generationer etablerer sig. I skovbruget anvendes Vaztak Active ofte i form af en mikroemulsion. Blandt de biologiske rovdyr er de mest aktive insektspisende fugle (spættefugle), mariehøns, hveps, myrer og andet insekter, som vi betragter som skadedyr.