Hvordan beskytter man frugttræer mod kirsebær- og surkirsebærboreren?

Spiser du en kirsebær uden at tjekke, om der er en orm i den? Eller tjekker du hver eneste kirsebær, før du putter den i munden, for at være på den sikre side? Hvorfor er kirsebær og surkirsebær særligt udsat for råd, og hvordan kan man effektivt forhindre det? I denne artikel kan du læse alt om forebyggelse af kirsebærboreren på frugttræer.

Hvordan ser kirsebærblomstermøllen ud?

Kirsebærfluen (Rhagoletis cerasi) er en vedholdende, modstandsdygtig og ikke mindst en af de mest alvorlige skadedyr for de senere sorter af kirsebær og surkirsebær. Det er en spinkel, farvestrålende flue, der er ca. 4 mm lang. Et typisk kendetegn er de mørke tværgående bånd på vingerne. De voksne insekter flyver omkring midt i maj, bliver kønsmodne, og ca. 10 dage efter parringen lægger hunnerne æg i de modnende frugter.

Dens hvidlige og benløse larver lever af frugtkødet og trænger ind i frugterne helt hen til kernerne. Frugterne bliver bløde og brune (de rådner). Frugterne er dermed ødelagt og uegnede til almindelig konsum eller videreforarbejdning. Larverne angriber frugttræerne på denne måde i ca. 3 uger, hvorefter de forpupper sig i jorden (i en dybde på op til 5 cm) og overvintrer der. Du kan læse mere om livscyklussen for den mest frygtede skadedyr på kirsebærtræer i vores Katalog over sygdomme og skadedyr.

Forebyggende foranstaltninger mod kirsebærboreren

1. Jorden under træerne løsnes til en dybde på 5 til 10 cm. På den måde bringes pupperne op til jordoverfladen. Herefter er de ikke længere beskyttet mod ugunstige vejrforhold eller mod fugle, der spiser dem.
2. Forekomsten af kirsebærbiller begrænses ved at indarbejde formalet (slukket) kalk i jorden. Det er netop kalk, der fremmer modstandsdygtigheden og den sunde udvikling hos stenfrugttræer, som forbruger det i større mængder under blomstringen.
3. Indsaml hele høsten omhyggeligt, og fjern de udtørrede og ormede frugter – på den måde begrænser du larvernes muligheder for at forpuppe sig og overvintre.
4. Anlæg plantagerne i højere beliggenheder, fra 350 m. o.h. Plant supertidlige kirsebærsorter; under vores forhold er det f.eks. sorterne Rivan, Rita, Karešová m.fl. De modnes, før skadedyret overhovedet dukker op. De er faste og ormfrie.

Bemærk – tag også højde for, at modningsperioden (kirsebærugerne) er opdelt i 7 uger, hvor hver uge varer 15 dage. Hos os begynder kirsebærugerne i anden halvdel af maj og slutter i den sidste uge af august. 

Foranstaltninger om foråret og sommeren

1. Kirsebær og surkirsebær har et stort behov for kvælstof efter vækstpausen – en fremragende foranstaltning er at påføre ca. 120 til 150 g kvælstofgødning omkring stilken om foråret (efter plantning) og ca. 3 gange i løbet af maj at forbedre næringen med urea.

Vores tip – Brug allerede i begyndelsen af maj forebyggende fælder mod bladlus, som du hænger op i træets krone i form af en rumcylinder (skadedyrene flyver ind i fælderne fra undersiden). De har en strålende gul farve, der tiltrækker voksne skadedyr.

Ved at fange skadedyrene, inden de lægger æg, reducerer du risikoen for orm i frugterne betydeligt. Desuden tiltrækker de hvide fluer, bladlus og andre skadedyr. Placer fælderne i henhold til anbefalingerne (hvor solstrålerne rammer), men sørg for, at den klæbende del ikke udgør en fare for blade eller grene (især ved kraftig vind). De er velegnede til et mindre antal frugttræer. I modsat fald er det nødvendigt at hænge fælderne op også i nabohaverne.

Kirsebærsorter: Tidligt frugtbærende sorter beskytter dig bedst mod kirsebærboreren

Hvis du vil undgå kirsebærbladlus, bør du vælge kirsebærtræer, der bærer frugt i de første tre uger af kirsebærsæsonen. For at sikre et rigt udbytte af kirsebær bør du dog sørge for, at dine træer bliver tilstrækkeligt bestøvet. Der findes også selvbestøvende sorter, for eksempel den populære Lapins, men hvis du tilføjer en ekstra bestøver, kan det ikke skade – tværtimod. For at kirsebærtræerne kan bestøve hinanden, skal de blomstre på samme tid, selvom deres frugter modnes i forskellige kirsebæruger, hvilket er en stor fordel. På den måde forlænger du høstperioden.

Kilde: Havecenter GardenTeam

Podning af kirsebærtræer: øger chancerne for bestøvning og forlænger høstperioden

Hvis du ikke har plads til endnu et kirsebærtræ i haven, kan du pode en anden kirsebærsort på et træ, du allerede har i haven. De to sorter skal være kompatible, når det gælder blomstring. Ud over en moden etårig skud fra en anden kirsebærsort skal du også bruge en skarp kniv, podevoks med en stav til påføring og tape, som du kan fastgøre podningen til træet med. Kirsebær træer podes oftest enten tidligt om foråret, mens saftstrømmen endnu ikke er i gang, eller i august efter høsten.

1. Find det rigtige sted til podningen – ideelt er en hovedgren på træet, der har samme tykkelse som podestykket.
2. Skær podstammen til 15 cm. Skær den ovenfra over en knop, og skær den nedenfra til en smal kile. Lad der højst være 3 knopper tilbage på podstammen.
3. Lav et dybere snit i den gren, du skal podge på, så kilen passer godt ind.
4. Bind podlægget fast med tape, og smør snitsåret ovenfra med voks.

Kemisk beskyttelse

Vi anbefaler kun at anvende insekticider mod borebiller på steder, hvor der regelmæssigt forekommer omfattende skader, eller hvis du har konstateret en øget forekomst i de to foregående sæsoner. Følg producentens anbefalinger; for eksempel er det bedst at anvende Mospilan 20 SP ved begyndelsen af forekomsten.

Generelt gælder det, at et effektivt insekticid skal påføres umiddelbart efter træets blomstring. Mindst to gange (højst tre gange – ved kraftig regn) i løbet af sæsonen med 10 dages mellemrum. Med den første sprøjtning dræber vi de lagte æg, mens den anden behandling foretages på det tidspunkt, hvor larverne klækkes. Haveejere benytter sig af følgende hjælpemiddel, når de påbegynder den første sprøjtning. De største angreb fra skadedyr finder sted i blomstringsperioden for sort hyldebær – de første kemiske foranstaltninger skal udføres inden for 3 dage.

Hvorfor nævner vi egentlig dette? Disse anbefalinger handler ikke kun om selve udbyttet, men også om vores generelle komfort og glæde ved de dyrkede afgrøder. Synet af »hvide biller« ved frugterne giver hverken et godt ry eller gode minder om din have.