Hvordan laver man sin egen kompost i haven?

En rig høst i haven opstår ikke fra den ene dag til den anden eller ved blot at »svinge« med haveværktøjet. Der ligger en række vigtige principper til grund, og et af dem er netop fremstillingen af en velafbalanceret kompost. Det er ideelt, hvis du selv fremstiller den af haveaffald, men også af køkkenaffald. På den måde fjernes andre organiske stoffer, som gradvist omdannes til humus. For at det »sorte guld« kan »spire« frem i din have om et par uger, skal du vide, hvordan du laver en startbunke og sikrer det rette næringsstofforhold i komposten.  

Startbunken

Vi anbefaler, at du anlægger komposten på et frit og rummeligt område. Ideelt set i udkanten af din have, hvor der ikke er beboelse eller hytter i nærheden. Især fordi der afgår en ubehagelig lugt fra komposten, og dens indhold tiltrækker insekter, gnavere og andre dyr.

En grundlæggende forudsætning for lagdeling er at opretholde en afbalanceret andel af nitrogenholdige og kulstofholdige materialer. Reglen er, at for hver del (bunke) nitrogenholdige materialer lægger vi 20 til 30 dele kulstofholdige materialer ved et minimumsvolumen på 1 m³. 

Vi starter opbygningen af bunken med bærende kulstofholdige materialer, såsom grene, halm, blade, papir, bark eller spåner. Jo mere omhu du lægger i sammensætningen af det første lag, desto mere effektivt understøtter du den forberedte masses luftnings- og dræningsfunktion.

Lagdeling og funktionelle forskelle mellem de enkelte komponenter 

Vi fortsætter ved at tilføje en mindre bunke nitrogenholdige komponenter til hvert efterfølgende lag af kulstofholdige komponenter. Blandt de nitrogenholdige komponenter findes forskellige grønne materialer, såsom nyklippet græs, ukrudt, frugt og lignende. 

Det nøjagtige forhold mellem de komposterede stoffer skal opretholdes for at sikre deres optimale virkning – for eksempel fremskynder et øget indhold af nitrogenholdige materialer den samlede proces, mens komposteringen går langsommere med kulstofholdige materialer på grund af det lavere næringsstofindhold.

OBS! Der findes også visse funktionelle forskelle mellem de enkelte kulstofholdige og nitrogenholdige komponenter. Hvis du for eksempel lægger ukrudt i komposten, skal du sortere bladene fra. Valnødder nedbrydes ganske vist langsommere, men de er rige på tanniner og stoffet juglon, som har svampedræbende virkning. Nåletræer har også en specifik funktion. De sænker pH-værdien i komposten og gør den surere, hvilket gør dem velegnede til syreelskende planter. 

Vigtige tilsætningsstoffer 

Når komposten er anlagt med den nødvendige sammensætning af råvarer, handler det ikke så meget om at fremskynde processen, men om at optimere de aktive stoffers virkning. Blandt de såkaldte »inokuleringsstoffer«, som senere vil genoplive den udpinte jord efter vinteren, hører urinstof, afklippet græs, et dødt dyres lig, men også virkningen af antioxidanter fra kulsukker eller almindelig røllike. 

Vores tip – Det tilsatte materiale vil virke mere effektivt, hvis du findeler det i så små stykker som muligt. Ideelt set til størrelsen af en lillefinger. Dermed sikrer du bedre iltadgang og mindre besvær med at vende materialet. 

Du kan også fremme kompostens nedbrydning med andre mikroorganismekolonier. Et fremragende valg er bakterie- og enzympræparater, som effektiviserer komposteringsprocessen. For at et sådant præparat virkelig skal virke, bør det indeholde mindst 3 til 4 forskellige bakteriearter. Effekten af disse og andre gavnlige stoffer kan mærkes allerede efter de første 4 dage. Komposten skal gradvist blive mørkere, stige i temperatur (op til 65 °C efter den første uge) og blive fugtig.

Omrøring

Det er nødvendigt at vende materialet for at sikre tilstrækkelig luftgennemstrømning. Ellers ville det få fatale konsekvenser for de gavnlige mikroorganismer i komposten. Vi anbefaler at vende komposten 3 til 4 dage efter, at bunken er anlagt. Især hvis du bruger et kompostaccelerator, der kan opvarme komposten så meget, at den ryger og lugter. I så fald skal du vende komposten hver anden dag. Hvis du følger alle de anbefalede trin, bør 8 omrøringer være tilstrækkeligt til at danne humus. 

Vores tip – beskyt den sarte hud på dine hænder med havehandsker med et kvalitetsfor af kæmmet bomuld, når du vender bunken. På den måde undgår du overfladiske skader og hudreaktioner som følge af mikroorganismernes nedbrydning. Ifølge skøn bør en omrøring ikke tage mere end 30 minutter. Det opnår du blandt andet takket være det lette Fiskars-værktøj med det ergonomisk formede håndtag.

Omrøring kan være krævende for dem, der selv bygger eller køber specielle kompostbeholdere til haven. Sørg udelukkende for, at bunden af kompostbeholderne består af træpaller, og fyld den derefter op med trådnet med masker på 1 cm i diameter. På den måde er det sværere for gnavere at trænge ind. Hvis du er bekymret for, at forårets regn skyller de aktive stoffer ud af komposten, skal du bruge en universel afdækningspresenning.

Test af fugtighed og spireevne