Assimilater

De vigtigste assimilerede stoffer er kulhydrater (f.eks. glukose, saccharose), som planten producerer i bladene under fotosyntesen. Disse stoffer transporteres derefter til forskellige dele af planten, hvor de fungerer som energikilde, byggemateriale eller lagres i oplagringsorganer (f.eks. rødder, knolde, frugter).

Processen med dannelse og transport af assimilerede stoffer

Fotosyntese er den proces, hvor planter ved hjælp af sollys, vand og kuldioxid danner glukose og ilt. Glukose er det grundlæggende assimilat og er uundværligt for plantens vækst og udvikling. Efter at være dannet i bladene transporteres assimilaterne gennem planten via specielle ledende væv. De transporteres til de steder, hvor der er brug for dem (f.eks. til vækstspidser, rødder, blomster, frugter) eller lagres som reserver (f.eks. stivelse i knolde).

Hvad bruger planterne assimilaterne til?

Energi: Glukose nedbrydes i cellerne for at levere energi til metaboliske processer.

Vævsopbygning: Saccharider er forstadier til syntesen af cellevægge, cellulose og andre vigtige molekyler.

Reserver: I visse dele af planten lagres assimilaterne i form af stivelse eller andre stoffer, som planten udnytter, når fotosyntesen ikke er aktiv (f.eks. om vinteren eller i tørkeperioder).

Assimilaternes betydning i havebrug

Assimilater har afgørende betydning for havebruget, da de direkte påvirker planternes vækst og udbytte. Korrekt styring af plantevæksten, såsom beskæring, vanding eller gødning, kan påvirke mængden og fordelingen af assimilater i planten, hvilket har en direkte indvirkning på afgrødens kvalitet og mængde. I frugttræer kan fordelingen af assimilater for eksempel styres, så frugtudviklingen fremmes på bekostning af andre dele af planten, hvilket fører til større og bedre frugter. En vellykket planteavl afhænger derfor af forståelsen og styringen af de processer, der påvirker dannelsen og udnyttelsen af assimilater.