Gødning

Det er en særlig gødning til planter, der indeholder forskellige kemiske grundstoffer, som er absolut nødvendige for planternes liv.

De fleste gødninger indeholder nitrogen, fosfor, svovl, calcium, magnesium og kalium, men også minimale mængder sporstoffer som krom, jern, molybdæn og lignende. Planterne optager disse stoffer gennem bladene eller rødderne.

Betydningen af kvælstof i gødning

Kvælstof i gødning udgør »planternes næring«. Kvælstofrige gødninger anvendes udelukkende om foråret og om sommeren, da de hjælper planterne med at vokse hurtigere. 

Effekter – træernes blade vokser hurtigere, græsplænen bliver tættere, og balkonplanternes blomsterflade bliver større. 

Hvis du overdriver med kvælstof, bliver planterne skrøbelige og modtagelige for sygdomme. Når planterne vokser, udtømmer de deres kræfter. Derfor anvendes gødning med nitrogenindhold ikke om efteråret. På det tidspunkt har de ikke brug for at vokse, men for at forberede sig på vinteren.

Blandt kvælstofholdige gødninger findes f.eks. ammoniumnitrat, ammoniumsalpeter, natriumnitrat eller kvælstofholdig kalk. 

Kalk med nitrogen er et af de ældste biologiske midler til jorddesinfektion. Takket være naturlige råvarer som kalksten, kul og luftnitrogen beriges jorden med de grundlæggende næringsstoffer – nitrogen og calcium. Fordelene ved det er, at det ikke udgør en trussel mod overfladevandsressourcerne, efterlader ingen rester, skader ikke afgrøderne og nedbrydes fuldstændigt i jorden. Nitratkalk kan også bruges i kompost for at fremme den biologiske nedbrydningsproces.

Hvis du vil vide mere om dette nyttige produkt, f.eks. hvordan det anvendes osv., kan du læse artiklen Betydningen af kvælstofholdigt kalk i din have.

Kaliums betydning i gødning

Takket være kalium bliver plantens væv stærkere og mere modstandsdygtigt. Fra slutningen af august bør planterne forberedes på frost, dvs. gødes med midler, der indeholder kalium. Kaliumgødning omfatter f.eks. kaliumchlorid og sylvit eller eventuelt træaske. 

Fosfors betydning i gødning

Fosfor holder planten i god form på samme måde, som C-vitamin gør for os. Det bruges fra såning til blomstring eller høst, men mest om sommeren, så afgrøden modnes godt.

Enkomponentgødning indeholder kun ét grundstof, i modsætning til flerkomponent-/kompleks-/fullgødning, som også indeholder sporstoffer.

Blandt fosforgødningerne finder man superfosfater, præcipitat, fosforitter, Thomas-mel eller benmel.

Hvilke grundlæggende gødningstyper finder du i vores webshop?

Der findes to modsatrettede grupper af haveejere – dem, der bruger organiske gødninger (staldgødning, kompost), og dem, der sværger til mineralske, industrielt fremstillede gødninger. Gødninger skal dog kombineres. 

Organiske gødninger 

• De er af vegetabilsk eller animalsk oprindelse

• De kaldes også for økologiske gødninger

• De er ideelle til dyrkning af planter i haven og til manuel vanding

• De bidrager til dannelsen af humus

• Uden deres næringsstoffer ville jorden hurtigt blive udpint

• Herunder hører frisk staldgødning og urea

• Et alternativ til forskellige former for gødning er organiske gødninger i form af fermenterede granulater

​

Mineralgødning

• De fremstilles ved at blande forskellige forbindelser, så de indeholder det ideelle forhold mellem biogene komponenter og sporstoffer

• De har længere holdbarhed og en præcis sammensætning

• De beriger jorden med de stoffer, den mangler mest – kvælstof, kalium og fosfor

• Om efteråret er de med et højere indhold af kalium og fosfor velegnede

• De bruges ofte til hydroponisk eller aeroponisk dyrkning af planter, hvilket er meget hurtigere end dyrkning i jord

Hvordan gøder man korrekt i løbet af året?

Hver plante har brug for forskellige næringsstoffer i løbet af året, derfor inddeles gødning hovedsageligt i forårsgødning (startgødning), sommergødning og efterårsgødning. 

Forår – hovedsageligt kvælstofholdige gødninger (f.eks. kvælstofholdig kalk)

Sommer – gødning rig på fosfor og kalium

Efterår – minimer kvælstofindholdet og giv dem kalium. Så klarer de vinteren bedre. 

Arter og typer af gødning

Jordblandingen giver planterne næring, som de, når den er opbrugt, skal hente fra gødningen. 

Flydende gødning er ideel til brug i blomsterkrukker med et volumen på op til 7 liter. Hvis du planlægger at gøde haven eller store blomsterkrukker, skal du bruge gødning med langvarig virkning. De er nemme at anvende, da det blot er nødvendigt at opløse dem i vand og sprøjte dem på planterne. Gødningsdosatorer følger som regel med i pakken, så det er blot at læse vejledningen på emballagen. 

Kompletgødning er en gødning, der indeholder de tre grundlæggende næringsstoffer i forskellige forhold afhængigt af årstiden. De er ofte kendt som NPK-gødninger. N står for nitrogen, P for fosfor og K for kalium. De bruges til grundgødning af jorden før plantning.

NPK-gødninger er bedst egnet til gødning af grøntsager, frugtplantager, markafgrøder, prydplanter og vinmarker. 

Opløselige gødninger er de billigste, men kræver mere arbejde at forberede, da man skal afveje dem og huske, hvor meget gødning man har brugt til en fuld spand. Luk resterne af gødningen fra pakken godt til, og brug dem i næste sæson. 

Langtidsvirkende gødning sælges i form af tabletter eller granulat, også kendt som granuleret gødning. Du kan tilføre dem allerede, når du planter ud. De virker i cirka 4 måneder, så du kan lægge dem i blomsterkrukker eller på græsplænen. De udgør en betydelig investering, men du sparer meget tid og arbejde med dem. 

 

Vores bedstemødres gødning

Hvis du ikke har kompost og ikke ønsker at købe gødning i butikken, kan du prøve at lave det selv derhjemme. Du kan prøve at lave gødning af bananskræller, kaffegrums, æggeskaller eller gær til pelargonier.