Restvirkning

Restvirkning betegner et præparats (oftest et pesticid) evne til at virke på målorganismerne i flere dage eller endda uger efter påføringen. Det betyder, at det aktive stof forbliver på plantens overflade (eller i jorden) og fortsætter med at udøve sin beskyttende eller regulerende virkning, selvom sprøjtningen blev udført for et stykke tid siden. I praksis betyder det, at f.eks. et fungicid eller insekticid med restvirkning beskytter planten mod senere angreb af sygdomme eller skadedyr, uden at det er nødvendigt at sprøjte igen. Varigheden af den residualvirkning afhænger af det konkrete stof, vejret, temperaturen, UV-stråling, nedbør og også af typen af den behandlede overflade (glat vs. behåret blad).

Er residualvirkningen god eller dårlig?
Den resterende virkning er et tveægget sværd – på den ene side øger den præparatets effektivitet og sparer arbejde, men på den anden side betyder det, at rester af det aktive stof (residuer) kan forblive på frugterne eller i jorden. Derfor er det vigtigt at overholde ventetiden – altså den tid, der skal gå fra sprøjtningen til høsten. Midler med længere restvirkning bruges ofte forebyggende, mens midler med kort eller ingen restvirkning er bedre egnet til øjeblikkelig indgriben (kontaktvirkning) eller ved høsttidspunktet.

Enkelt sagt: Jo længere tid midlet virker efter sprøjtningen, jo stærkere er dets restvirkning. I haven kan det være en fordel – hvis vi ved, at der er en bølge af skadedyr eller regnvejr på vej – men man skal også huske på sikkerheds- og miljømæssige hensyn.

Tip: Kan du læse sikkerhedsadvarslerne i produkters indlægssedler korrekt? Læs vores blog og find ud af, hvad du skal være opmærksom på.