Stavikrv

Kviksnave er en plantefamilie inden for kviksnavefamilien (Polygonaceae), hvor den mest kendte repræsentant i vores omgivelser er fuglekviksnave (Polygonum aviculare). Det er en uanselig, krybende urt, der naturligt vokser på tørre og nedtrådte steder – langs veje, fortove, på marker eller i haver. Selvom mange blot betragter den som ukrudt, har den en fast plads inden for urtemedicin, især takket være sine vanddrivende, antiinflammatoriske og adstringerende virkninger – ligesom almindelig gyldenris.

Tip: Vokser der urter i din have? Læs, hvordan du kombinerer dem korrekt i tørrede teblandinger.

Virkninger af
fugleblod Fugleblod bruges traditionelt især ved betændelse i urinvejene, ved nyreproblemer eller væskeophobning i kroppen. Indvortes brug hjælper med at skylle skadelige stoffer ud og virker samtidig let sammentrækkende på slimhinderne, hvilket lindrer ved mindre blødninger eller diarré. Den indeholder tanniner, flavonoider, slimstoffer og en lille mængde æteriske olier, hvorfor den også anvendes til udvortes behandling af irriteret eller beskadiget hud

. Tinktur og te af fugleblod
. Tinkturen er et koncentreret spritudtræk fra plantens overjordiske dele. Den er velegnet til indvortes brug ved betændelse i urinvejene, ved let hævelse og som en del af afgiftningskure. Den doseres dråbevis i vand eller te og er en praktisk måde at bevare plantens helbredende stoffer på hele året rundt. Fugleblod er ikke et plantebeskyttelsesmiddel som sprøjtemiddel, men en urt, der er velegnet til udvortes brug i naturmedicin i hjemmet. Teen tilberedes af tørret urt og drikkes især ved betændelse i urinvejene eller ved vandladningsforstyrrelser. Den er også velegnet ved diarré eller som et supplement til udrensningskure. Den har en let bitter smag, som kan blødgøres med honning eller ved at kombinere den med andre urter, såsom birk eller padderok.

Polygonum aviculare – et botanisk perspektiv
Det latinske navn for fugleblod er Polygonum aviculare. I den botaniske litteratur er den opført under dette navn i herbariumer og systematiske plantefortegnelser. Det er en vidt udbredt art, der vokser i hele Europa, Asien og Nordamerika og tilpasser sig godt til tørre og forstyrrede levesteder. På ungarsk kaldes fugleblod for »madárkeserűfű«. Dette navn henviser, ligesom det slovakiske, til plantens forekomst i naturen og dens let bitre smag. .

Den asiatiske slægtning: flerblomstret fugleblod
Flerblomstret fugleblod (Polygonum multiflorum) er en art, der stammer fra Asien, hvor den er kendt under navnet He Shou Wu. I traditionel kinesisk medicin anvendes den til at fremme vitalitet, hårvækst og for at bremse aldring. Selvom den tilhører samme slægt som fugleblod, er der tale om en helt anden plante med andre indholdsstoffer og virkninger.

Fugleblod kontra gyldenris
Almindelig gyldenris (Solidago virgaurea) er ligesom fugleblod kendt for sine virkninger på urinvejene. Forskellen ligger i virkningens intensitet og spektrum. Mens gyldenris har en stærkere vanddrivende virkning og en mere markant antiinflammatorisk virkning, er fugleblod mere skånsom og egnet til langvarig brug. Guldblomst er iøjnefaldende med sine gule blomster og bruges oftest ved akutte betændelsestilstande, mens blodurt også egner sig som en del af vedligeholdende teblandinger. I praksis kombineres de ofte – gyldenrølle giver en kraftig virkning, mens blodurt sikrer en mild, understøttende komponent.