Bønne

Bladlus er de mest kendte og udbredte skadedyr. Deres skadelige virkning består først og fremmest i, at de suger plantesaft i så store mængder, at de ikke kan udnytte det hele. Derfor forurener de de lavere liggende blade med klæbrige dråber af saft, der er passeret gennem deres fordøjelseskanal (den såkaldte honingdug), hvorpå der senere udvikler sig sodskimmel. Bladlusenes skadelighed forstærkes også af, at de på kort tid formår at formere sig ekstremt hurtigt. Ud over at suge plantesaft skader de også ved at overføre forskellige virussygdomme (f.eks. blommetræets sharka). Alle bladlusarter overvintrer i form af æg på forskellige plantearter. Nogle arter flyver (migrerer) i begyndelsen af sommeren til sommerværtsplanter, hvorfra de vender tilbage om efteråret og lægger deres overvintrende æg.

Strapky er små, slanke insekter, der er ca. 1–3 mm store. De har to par smalle, farveløse vinger, der er kantet med lange franser hele vejen rundt. Vingerne ser således ud, som om de har en flosset kant, og det er herfra, at insektets navn stammer. Afhængigt af arten er de voksne strapky sorte eller gulbrune, men de kan have røde, sorte eller hvide markeringer. Når de forstyrres, springer de ofte væk. Larverne ligner de voksne, men har ingen vinger og er lysere i farven. Strapkernes æg er gennemsigtige, nyreformede og ca. 0,3 mm store.

Biller forårsager hvert år skader ved at æde de spirende planter. Der opstår især store skader, hvis tørt og koldt vejr hæmmer planternes vækst. Er der derimod tilstrækkelig fugtighed om foråret, erstatter planterne hurtigt de beskadigede blade. Tabet af rodknolde medfører et fald i udbyttet. Rødder, der er beskadiget af larver, bliver ofte angrebet af svampesygdomme. Ligesom den stribede bladlus forårsager også andre arter af bladlus af slægten Sitona skader.

Makulæren hører til de dicykliske, fakultativt vandrende bladlusarter. Den har en fuldstændig udviklingscyklus og skifter i løbet af denne cyklus mellem to typer værtsplanter. Den overvintrer i ægstadiet på den primære værtsplante, nemlig den europæiske skovbregne og den almindelige viburnum. Om foråret, i slutningen af marts til begyndelsen af april, klækkes nymferne, hvoraf de første hunner udklækkes. Disse udvikler to generationer af vingede hunner på den primære vært. I midten af april begynder de at flyve over til den sekundære vært, især sukkerroer, men også bønner, valmuer og visse ukrudtsarter. Den massive udvandring finder sted i midten af maj. De ankomne hunner samler sig på undersiden af bladene i udkanten af bevoksningerne. Hunnerne føder levende larver, og der dannes således kolonier, der udgør smitteherder. Herfra spreder bladlusene sig videre ind i bevoksningen.