Humle

Humlemideren (Tetranychus telarius) lever på bladene af omkring 200 plantearter. Den skader et stort antal mark-, drivhus- og stueplanter, men også ukrudt, hvorfra den kan sprede sig til dyrkede afgrøder (f.eks. humle, bønner, agurker). Den hører ikke til insekterne, men til spindeldyr med fire par lemmer, hvorfor den i folkemunde også kaldes den røde edderkop. Den er meget lille (måler kun 0,2–0,4 mm) og er næsten ikke synlig med det blotte øje. Et fint spind på de stærkere angrebne dele af planterne afslører dens tilstedeværelse. Fordøjelsessystemet er blindt og har ingen analåbning. Den udskiller fibre, som den bevæger sig ved hjælp af. Den stikker huller i bladene og suger plantesaften ud af dem. På humle forårsager den for eksempel sygdommen »medenka«, hvor bladene bliver brunrøde, visner og falder af. Humlemiden er kønsadskilt. De befrugtede æg udvikler sig til larver, som skifter ham under deres udvikling. Om sommeren er miden grøn af optaget klorofyl, mens den om efteråret er rødlig.

Denne svamp dukker op i slutningen af sommeren eller i begyndelsen af efteråret, når der dannes kondensvand på bladene som følge af temperatursvingninger. Den viser sig som hvide, melagtige belægninger på bladene og stilkene af de angrebne planter. På roser dannes der et hvidt belægning på undersiden af bladene, mens der på oversiden ses mørke, tydelige pletter. Sygdommen spreder sig hurtigt, især på planter, der er gødet forkert, ved høj luftfugtighed, ved lysmangel og i for tætstående beplantninger.