Træer har fascineret ham i mere end et halvt århundrede. Han arbejder på at bevare genfondet af gamle frugttræssorter i Slovakiet. I sin lille have ved Rimavská Sobota dyrker han en lang række frugttræer, buske og vinranker. I et interview fortalte Ján Vigoda os netop mere om de særlige forhold ved plantning af vinranker, podning og formering.

I interviewet med Ján Vigoda får du at vide:

• hvilke sjældne sorter af frugttræer han dyrker i haven,

• hvilket træ der giver ham det største udbytte,

• hvordan han fremmer biodiversiteten i haven,

• hvordan han bekæmper skadedyr i haven,

• hvilke sprøjtemidler han bruger til at beskytte vinstokken,

• hvilke principper der gælder for plantning af vinranker om foråret,

• om selv begyndere kan klare at formere vinstokken

• og hvorfor podning af vinstokke er et arbejde, der snarere er forbeholdt professionelle. 

Din have er et glimrende eksempel på, hvordan man kan udnytte pladsen optimalt, selv i en lille have. Her blomstrer alt hele sæsonen igennem og giver et rigt udbytte. Hvad dyrker du her? 

I min lille have (400 m²) udnytter jeg hele pladsen fuldt ud. Ingen stor græsplæne med ensartet beplantning, men over 30 frugttræer, hvoraf mange er podet med 3-4 sorter, 15 bærbuske og omkring 20 stiklinger og sorter af spisevin. Ud over de almindelige sorter har også kiwi, hurmikaki, figner og asimina triloba fundet deres plads her, ligesom en lille dam, et fuglehus, et insekthotel, en bonsaisamling, et par prydnåletræer og flere sorter af prydbuske. 

Er der plads nok til så mange træer? 

I betragtning af havens beskedne areal kan jeg kun dyrke mindre træer her, og langt de fleste er formet som en slank, hollandsk spindel. Denne metode har jeg set på flere ekskursioner hos store avlere i det vestlige Slovakiet. For nylig havde jeg over 25 sorter af æbletræer og over 20 sorter af pæretræer, men i dag har jeg kun omkring halvdelen tilbage; jeg har fjernet dem, der ikke klarede sig godt her.

Hvilket træ anser De for at være det mest interessante, De har i haven? 

Jeg glæder mig især over de sorter, som ingen andre i omegnen har. Det er for eksempel pæresorten Madame Favre fra hr. Belica fra Hostia ved Zlaté Moravce. Eller vinstokken »Šárfehér«, de kerneløse vinstokke »Vanesa og Attica«, hurmikaki – tre sorter i ét træ, aprikoserne Kioto (på billedet) og Cunami, pærerne Merodova og Magdalénka fra hr. Hričovský, blommen Anna Späth, som vi herhjemme kalder Biela durancia, morbæret Pipova samt hjemmedyrkede vildpærer (egne podninger), sort morbær (Morus Nigra), egne podede valnøddetræer af sorten Milotai 10, „Chaenomeles speciosa“, spansk pinsapo-gran (Abies Pinsapo Kelleris), der dyrkes opretstående, og japansk Toreya. 

På en stamme af japansk ahorn har jeg podet 4 forskellige sorter, der adskiller sig i bladfarve og -form, samt Zanthoxylum – Sichuan-peber – og albizia. Foran indgangen til vores lejlighedskompleks dyrker jeg, til glæde for mig selv og forbipasserende, hængende stjerneblomst, en samling af roser, en samling af iris og en prydfersken. I haven er der mange nye sorter, som f.eks. pawpaw (Asimina triloba) eller hurmikaki, som jeg stadig er ved at lære at dyrke.

De er kendt for, at der modnes flere forskellige sorter på ét af Deres frugttræer. Hvor mange plekter De normalt på ét træ? Har De også en rekordholder? 

I øjeblikket er der en tendens i små haver til kun at dyrke træer, der er så høje, at vi kan nå at pleje dem (beskæring, sprøjtning, kemisk beskyttelse og høst) uden en høj stige, dvs. maks. 3 m i højden. På flere træer, der dyrkes i trekvartstammeform (stamme ~150 cm), har jeg podet mere end én sort, og hver hovedgren er en anden sort: pære 5 sorter, abrikos 5 sorter, ringlota 3 sorter, hurmikaki 3 sorter, surkirsebær 3 sorter, sødkirsebær 5 sorter, orgován 3 sorter, moruša alba 3 sorter, fersken 3 sorter, blomme 3 sorter. Jeg har ikke nogen særlig favorit blandt træerne, jeg holder lige meget af dem alle – de er alle som mine børn.

Hvilket træ giver Dem det bedste udbytte?

Paradoksalt nok giver æbletræet, som jeg ikke er særlig glad for (Idared), mig den største høst. Kronens højde er ca. 240 cm, kronens diameter maks. 3,5 m, men det er ca. 35 år gammelt, og sidste år var der 150 kg æbler på det. Jeg lægger særlig vægt på beskæringen af det – det ligner en paraply eller en svamp. På alle træerne – kernefrugttræerne – udtynder jeg også frugterne, så jeg får eksemplarisk spisefrugt.

Hvornår forbereder De Dem til den nye sæson? Har De en havearbejdsrutine, som De gentager hvert år?

Jeg begynder allerede om efteråret med at gøre haven klar til den nye sæson. Når bladene er faldet af ferskentræerne, lægger jeg dem dybt ned i komposten. Jeg behandler træet med et kobberholdigt middel mod svampesygdomme, og om foråret sprøjter jeg med svovlholdigt middel mod bladkrølning – Sulka. Eksperter fraråder at dyrke ferskner uden sprøjtemidler, derfor beskytter jeg dem med de mest skånsomme metoder. I første halvdel af december beskærer jeg altid min vinranke; jeg dyrker kun spisedruer. Drueklaserne opbevarer jeg under loftet i kælderen, hængt op med kroge, hvor de holder sig indtil det nye år. Alt biologisk nedbrydeligt materiale fra haven lægger jeg i komposten. Enhver fornuftig haveejer bør have en kompostbunke. 

Foretager De også forebyggende sprøjtninger om foråret? 

Jeg foretager kun forebyggende sprøjtninger mod svampesygdomme og mod sugende og ædende insekter, hvis de forekommer i løbet af året. Når det gælder plantebeskyttelse, foretrækker jeg biologiske metoder og skånsomme midler, der ikke udgør en trussel mod nyttige insekter eller jordmikroorganismer.

Hvilke arbejder skal man udføre først i haven om foråret? Mange begynder med at beskære vinstokken. 

Ifølge faglitteraturen bør vinstokken være beskåret inden udgangen af februar. Ved senere beskæring vil vinstokken udskille mere saft. Dyrkning af vin er ikke særlig krævende, men en vis pleje må ikke forsømmes.

Man behøver ikke at vide alt, men lad os gøre det hele, som dem der ved det. 

Er det svært at dyrke druer i haven? Eller kan selv en nybegynder klare det? Hvilke druesorter skal man vælge?

Det nemmeste er at begynde at dyrke vinranker ved at købe en containerplant. Den kan plantes på sin endelige plads når som helst i løbet af året, så længe jorden ikke er frossen. En nybegynder bør vælge mere hårdføre sorter eller sådanne, der trives hos naboerne. Det er en selvfølge, at vinstokken plantes i frugtbar, dyb jord og ikke i sumpet eller stenet jord.

Mange foretrækker at plante vinstokken om efteråret. Kan vinstokken også plantes om foråret? Hvad kræver gødning af vinstokken?

Den plantes i april, når jorden er varmere. Der må kun være én knop tilbage over jordoverfladen, og selv den skal dækkes helt til med jord. I slutningen af maj vokser den knop op over jordoverfladen, og derefter holdes området omkring vinstokken fri for ukrudt og tilstrækkeligt vandet. Der skal være en støttekonstruktion eller en pæl, og to år senere kan man smage på den første drueklase.

I bunden af plantehullet kan man lægge fuldt modnet staldgødning eller kompost. Tilstrækkelig vanding, især det første år efter plantningen, er også en selvfølge. 

Kan man formere vinstokken ved hjælp af stiklinger? Er det nemt?

Vinstokken kan også dyrkes ved at få stiklinger til at slå rod. Stiklinger tages i december, men det er ikke en opgave for begyndere. 

Vi har set, at De podker frugttræer – kan man også pode vinstokke? Hvornår er det bedst at pode vinstokke?

Vinstokke kan selvfølgelig også podes, men man skal vide, at podning af vinstokke er en kunst i sig selv – det er ikke noget for begyndere. Der findes flere metoder. Man kan pode tidligt om foråret ved den såkaldte »træ-til-træ«-metode eller i maj ved »grønt-til-grønt«-metoden. Jeg bruger hovedsageligt metoden i maj.

Skal man forebygge skadedyr eller sygdomme? Hvilken forårssprøjtning af vinstokken vælger De i Deres have?  

I vores områder trues vinstokken især af svampesygdomme som meldug og peronospora, men også mange andre. Det er vigtigt at forebygge meldug ved at sprøjte med et egnet middel lige før blomstringen og igen efter blomstringen, når den endnu ikke er synlig.

Når melduggen har bredt sig på drueklaserne, kan de ikke længere reddes, og klaserne visner kort tid efter. Nogle vinavlere har plantet en rose ved vinstokken, som er modtagelig for meldug, og hvor meldugen dukker op ca. 5 dage før på vinstokken, og da ved de, at de allerede skal sprøjte vinstokken mod meldug.

I det tidlige forår sprøjter jeg vinstokken med svovlholdigt middel Sulka (5 % koncentrat), og mod mider, der om sommeren viser sig på bladene – erinose og akarinose – anvender jeg rovmider.

Skadedyr i haver kender ikke til grundgrænser. Vi kan derfor ikke forhindre, at skadedyr kommer »fra naboerne«, selvom vi træffer forebyggende foranstaltninger. Hvordan bekæmper I det? 

Til bekæmpelse af mider har rovmider vist sig at være effektive for mig i mange år. Jeg bruger midler, der ikke dræber mariehøns, da de bekæmper bladlus. Jeg placerer også boliger til hveps på træerne, så de ud over bladlus også bekæmper mider. 

For at sikre en bedre bestøvning af mine frugttræer bruger jeg et »insekthotel«, som er blevet beboet af hundredvis af forskellige solitære bier! Mejserne hjælper mig med at bekæmpe skadedyr, og jeg har sat flere mejerhuse (redehuse) op til dem. Derudover har jeg også forskellige blomstrende planter i haven, som tiltrækker nyttige insekter og bidrager til biodiversiteten. Det er en god idé at have et hus til pindsvin i nærheden af haven; de hjælper os med at bekæmpe snegle.

Bruger du også biologiske sprøjtemidler i haven? Eller hjemmelavede/naturlige midler? Eller griber du også til kemiske sprøjtemidler, når det er nødvendigt?

Jeg undgår så vidt muligt såkaldt »hård kemi«, men midler baseret på svovl og kobber er også tilladt i økologisk dyrkning. Selv med svovl og kobber må man ikke overdrive, for det hele ender jo i jorden og har en negativ indvirkning på mykorrhizaen i jorden.

Jeg har ikke meget erfaring med biologiske midler (sprøjtemidler), men de findes helt sikkert. Til sådanne tilfælde køber jeg hvert år en havekalender; for mig er den et enestående hjælpemiddel med både tekst og billeder hele året rundt.

Jeg har forsøgt at beskytte mine træer mod svampesygdomme eller skadedyr, f.eks. med et udtræk af brændenælder og tørrede hvidløgsblade, men objektivt set har jeg ikke kunnet vurdere, hvor effektivt det har været, eller hvilken nytte det har haft. 

Du har opnået flotte resultater og været aktiv inden for gamle frugttræssorter, som du poder og bevarer til kommende generationer. Har du stadig tid til det? 

I øjeblikket bruger jeg også en del tid på udflugter til landområderne i omegnen, selvfølgelig helst sammen med unge medarbejdere, hvor vi i fællesskab leder efter meget gamle sorter af frugttræer og ved hjælp af podning og på forberedte grundstammer i vores egen frugtplanteskole forøger og bevarer dem til kommende generationer. Jeg er især interesseret i de frugtsorter, der er svære at dyrke og formere, og som er sjældne. Det er især forskellige interessante, tilfældigt fundne nøddeplanter, vildæbletræer, sorte morbær samt visse blomstrende prydbuske og japanske ahorn.

Hvad er din drøm eller plan inden for havebrug, hvad vil du gerne opnå?

Jeg har dyrket over 2.000 forskellige frugttræer, herunder til ZOGOR-genbankplantagen, og jeg vil gerne nå at opleve de første høst fra disse træer. Og det ville glæde mig mest af alt, hvis jeg havde så mange efterfølgere som muligt – unge, lovende frugtavlere.

Held og lykke med jeres planer, tak for interviewet.

 

Fotokilde: Ján Vigoda