Jordbær

Snegle og snegle trives under fugtige forhold, og derfor ser vi dem oftere i år med rigelig nedbør. De gemmer sig på fugtige og konstant skyggefulde steder, hvor de også overvintrer. Om foråret kommer de frem fra disse skjulesteder for at søge føde. De spiser helst blade fra kålarter og salat, gulerodsrod, kartoffelknolde, jordbær og graver sig ofte ned i faldfrugt. I haver forekommer oftest den store snegle (på billedet på et blad) og mark-sneglen.

Den mest almindelige skadedyr i jordbær er jordbærblomstbillen (Anthonomus rubi), som ældre haveejere kender under navnet jordbærblomstlus. Jordbærblomsterbillen flyver ind i jordbærbevoksningerne allerede inden blomstringen og æder bladene. Efter dette måltid parrer billerne sig, og hunnerne begynder at lægge æg enkeltvis i blomsterknopperne. Når ægget er lagt, bider de i blomsterstænglen, som visner og senere falder af. I mellemtiden klækkes larven ud af ægget og lever af de visnende blomsterrester. Efter ca. 4 til 6 uger klækkes billerne, som kryber ind i forskellige skjulesteder, hvor de overvintrer. Vi observerer en større forekomst af jordbærblomstbillen i jordbærbevoksninger, der er plantet tæt på skove og parker, hvor billerne har bedre muligheder for at overvintre. Derfor udfører vi kun kemisk bekæmpelse i de mest truede jordbærplantager. Til sprøjtning, der udføres inden jordbærrene blomstrer, kan Decis EW 50 anvendes.

Botrytis, forårsaget af svampen Botrytis cinerea, er den alvorligste sygdom hos jordbær, da den ødelægger frugterne i høstperioden. De angrebne frugter er som regel dækket af et tæt, gråt, pulveragtigt svampelag. Sygdommen forekommer i større omfang i regnfulde år samt i intensivt vandede, tætte og skyggefulde beplantninger. Sortens modtagelighed spiller også en vigtig rolle for forekomsten af botrytis. Blandt de mest modtagelige sorter er den kendte og populære Senga Sengana.

Svampen danner et hyalint mycelium, der gradvist får en brunlig farve. Myceliet breder sig på overfladen af de angrebne organer. Patogenet overvintrer i form af mycelium på værtsplantens blade. Om foråret danner den frugtlegemer, og der opstår infektioner i de unge blade.

Pletdannelse på jordbærblade af svampemæssig oprindelse forekommer normalt først i sommermånederne, især i regnfulde år og i intensivt vandede bestande. Den lilla pletdannelse forårsages af svampen Diplocarpon earliana. Den viser sig i form af 2–5 mm store lilla pletter med en uskarp kant. Pletterne smelter ofte sammen, og i sådanne tilfælde visner de angrebne blade. Også hvid plet (Mycosphaerella fragariae) er kendetegnet ved dannelsen af 3–4 mm store rødviolette, skarpt afgrænsede pletter. Deres midte visner dog senere og blegner (deraf det slovakiske navn). Hvis der er et større antal pletter, dør de angrebne blade af. Begge svampe overvintrer på de angrebne blade, som udgør smittekilden til den følgende vækstperiode. De største skader opstår i for tætstående og ukrudtsbefængte beplantninger samt på modtagelige sorter.

Halsråd (Phytophthora cactorum) blev første gang identificeret på en kaktus i 1870. Den kan inficere et ekstremt stort antal værtsplanter og trives i fugtige omgivelser. Den kan også sprede sig til andre økonomisk vigtige afgrøder, såsom æbler, pærer, rododendroner, azaleaer og jordbær.