Kålgrøntsager

Kålblomstfluen (Delia brassicae) er en af de mest skadelige skadedyr for kålgrøntsager. Det er en ca. 6 mm stor, gråbrun flue, hvis hvidlige, benløse larver gnaver i rødderne på forskellige kålgrøntsagsarter. De angrebne planter halter bagefter i væksten, bliver senere gule, visner og dør, og de kan let trækkes op af jorden. Ud over rodfrugter borer de sig også ind i radiseknolde, som derefter bliver uegnet til konsum. Kålblomstfluen har 2 eller 3 generationer om året. Forårsgenerationen af fluer sværmer i april og maj, sommergenerationen i slutningen af juni og juli, og efterårsgenerationen i september og oktober. Hunnerne lægger æg i små grupper ved rodhalsen på unge rodknolde. De udklækkede larver graver sig ned i jorden og spiser først de fine rødder, senere borer de sig ind i knoldene, som de gennemborer fuldstændigt.

Snegle og snegle trives under fugtige forhold, og derfor ser vi dem oftere i år med rigelig nedbør. De gemmer sig på fugtige og konstant skyggefulde steder, hvor de også overvintrer. Om foråret kommer de frem fra disse skjulesteder for at søge føde. De spiser helst blade fra kålarter og salat, gulerodsrod, kartoffelknolde, jordbær og graver sig ofte ned i faldfrugt. I haver forekommer oftest den store snegle (på billedet på et blad) og mark-sneglen.

De voksne er ca. 6–10 mm store. De har et skinnende sort hoved, brystet er gulrødt med sorte pletter på ryggen, og bagkroppen er gul til rødgul. Vingerne er røgfarvede med sort kant. Larven er ca. 18 mm lang, i starten grålig til grågrøn, senere næsten sort, med to langsgående gullige striber på siderne. Puppen er ca. 7–11 mm lang og skjult i en kokon i jorden. Fuldt udviklede larver eller pupper overvintrer i jorden. I løbet af maj klækkes de voksne. Hunnerne lægger æg i bladvævet på kålplanter. Larverne beskadiger bladene ved at æde dem og forpupper sig senere i jorden. Der er 2–3 generationer om året.

Kålsommerfuglen (Mamestra brassicae) er en sommerfugl af familien Cabbage Whiteflies, der er talrig i steppeområder, hvor den især forekommer på grøntsagsmarker og i haver. Den har 2-3 generationer, i bjergområder én generation om året. Sommerfuglene fra den første generation dukker op i maj til juni, og de sidste sommerfugle i september. De er 20 mm lange og askebrune. Hunnerne lægger 20-30 æg på undersiden af bladet. Efter 10 til 15 dage klækkes larverne. Kålmølens larve er glat og har tre par brystben og fem par bagben. Larverne æder i kålhovederne og forurener dem med deres udskillelser. De danner uregelmæssige huller og gange mellem bladene. De lever på forskellige planter og kan skade kål, roer og andre afgrøder ved at gnave i bladene og forurene dem med deres ekskrementer. Larven er 40 mm lang, først grøn og senere brun. Efter fem hamskifter, hvilket tager omkring to måneder, graver larven sig ned i jordens overfladelag og forpupper sig. På den mumielignende puppe kan man se konturerne af den voksne sommerfugl.

Kålhvidvinge (Pieris brassicae) forekommer både på korn- og grøntsagsmarker. Den hører til de mest talrige arter af dagfugle og er samtidig en af de farligste skadedyr for rodfrugter; i nogle år forekommer der endda en overbefolkning af arten. Den har to til tre generationer om året. De voksne sommerfugle er hvide med et gulligt skær. Spidsen af forvingerne er omkranset af en bred, sort, seglformet plet, mens bagvingerne har en mørk plet på den yderste tredjedel; hunnerne har desuden to runde, sorte pletter på forvingerne. Denne ulige farveforskel mellem kønnene kaldes seksuel dikroisme. Skadedyret overvintrer i form af en grønlig puppe uden kokon på forskellige beskyttede steder, f.eks. på træstammer, hegn og lignende. De udklækkede sommerfugle flyver allerede i maj, og efter parring lægger de æg i grupper på 20-50 på undersiden af bladene på værtsplanterne. Larvernes oprindelige værtsplanter tilhører kålfamilien, f.eks. sennep, raps, men især kål. Efter ca. en måned forpupper de sig på planterne, men også på mure og hegn. Puppen er fastgjort til underlaget med en udvækst for enden af bagkroppen (kremaster) og et bælte bestående af flere silkefibre. Puppestadiet for den første generation varer 10-15 dage. Sommerfuglene fra den anden generation lægger æg på rodfrugter, hvor de udklækkede larver derefter æder på undersiden af bladene og kan forårsage fuldstændig afgræsning. Denne generation forvolder langt større skade end forårsgenerationen, og under gunstige forhold kan der endda udvikle sig endnu en generation.

Springbiller er små biller med et stærkt udviklet tredje benpar, der er tilpasset til at springe. De er for det meste mørkt farvede, og nogle arter har vinger, der er prydet med gule langsgående striber. De forårsager skade ved at gnave små huller eller vinduer i bladene på unge planter. Ved et kraftigt angreb af springbiller kan der opstå mærkbar skade på unge planter. Deres skadelighed forstærkes af tørt og varmt vejr. Rodknolde skades af flere arter af bladlus. Den mest udbredte af disse er markbladlusen (Phyllotreta undulata), som har vinger med gule striber og måler 2-2,3 millimeter.

I de dybe jordlag skader kålbladlusen (Brevicoryne brassicae), som i modsætning til de fleste bladlus kun har én værtsplante. Den skader nemlig hele året rundt på kålgrøntsager eller raps og overvintrer også i form af æg på planter fra kålfamilien. Den skader ved at suge plantesaft, og da den danner enorme kolonier på de angrebne planter, kan den svække planterne mærkbart. På unge planter beskadiger den de inderste blade, som bliver skjeformede. Kålbladlusen trives i varmt og tørt vejr og kan have op til 20 generationer om året.

At de spirende planter vælter er en hyppig årsag til, at det mislykkes at fordyrke forskellige slags grøntsager, men også prydplanter. Selvom flere mikroorganismer spiller en rolle, er der tale om en kompleks sygdom. Dens opståen påvirkes nemlig i høj grad af dyrkningsforholdene, som avlerne kan sikre de spirende planter, især under boligforhold, og som faktisk fremmer eller tværtimod svækker de spirende planters levedygtighed og modstandsdygtighed. En grundlæggende forudsætning for en vellykket opdræt af unge grøntsags- eller blomsterplanter er at sikre de bedst mulige betingelser, hvoraf lys, temperatur og vand samt balancen mellem disse er af største betydning. Man skal samtidig tage højde for de enkelte grøntsags- og blomsterarters behov. Under alle omstændigheder bør man forsøge at placere såningerne på de lyseste steder i lejligheden og regulere rumtemperaturen, så planterne ikke strækker sig i højden ved svag lysintensitet. Man skal også være forsigtig med vandet. Jordens fugtighed skal kontrolleres regelmæssigt, og den må ikke tørre helt ud, men den må heller ikke blive for våd. Her skal det også nævnes, at der er behov for dræning i såkasserne, så jorden er tilstrækkeligt luftig. Til såning bør vi altid bruge frisk jord, der ikke er for næringsrig, da unge planter ikke har brug for mange næringsstoffer. Tværtimod kan overgødning af jorden medføre rodskader, hvorigennem jordmikroorganismer let kan trænge ind i de unge planter. Ud over en omhyggelig pleje kan vi forebyggende behandle grøntsags- og blomsterudsåninger efter såningen ved at vande med præparatet Previcur 607 SL. Der påføres 2-5 liter opløsning pr. 1 m².