Podgraftning af frugttræer: Sådan udfører man podgraftning under barken og podning

Hvordan udtager man podstiklinger, podpoder dem senere på en grundstamme og sikrer, at de slår rod og danner helt nye skud? Læs de vigtigste oplysninger om podning af frugttræer, herunder hvordan man podner blommetræer – og i hvilke tilfælde det kan betale sig. 

Grundlæggende om podning af frugttræer: hvad du bør vide

Podning er en metode til vegetativ formering af frugttræer, hvor en del af den ene plante (podstammen) forbindes med grundstammen på en anden plante. For at podningen skal lykkes, er det vigtigt med den rette timing, den rette type podning og en præcis teknisk udførelse. Den mest velegnede periode er oftest marts til april, hvor saftstrømmen allerede er aktiv og muliggør sammenvoksning af de to dele.

Hvorfor podes vi? 

Podning er en af de mest effektive teknikker til at bevare og formere gamle og regionale sorter. Da denne metode giver os mulighed for at kombinere flere stiklinger, også fra ædle (sjældne) sorter, på en grundstamme eller en gren af et andet frugttræ, er det mere sandsynligt, at der vokser en genetisk nøjagtig kopi frem. Det er mere effektivt end formering med frø. Vi kan podge nye sorter og ompodge gamle træer. Podning er også effektivt til at reparere beskadigede dele af træer, eller man kan oprette en frugtplanteskole med flere sorter og hybrider på ét enkelt træ. 

Hvad er forudsætningerne for en vellykket podning? 

• Hent podstikningerne i god tid – i december, senest i januar. Til podstikningerne bruger vi unge, etårige skud fra den sydøstlige (eller sydvestlige) side, der får tilstrækkelig sol. 

• Der skal være tilstrækkeligt med sunde knopper på podestykkerne. Det er derfor ideelt at skære fra de midterste dele af skuddene, hvor kvaliteten er højest

• Der skal være kompatibilitet mellem podlaget og podlægget. Vil der vokse et kirsebærtræ på et æbletræ? Bestemt ikke, men hvis podlaget af ribes opbevares korrekt og får den rette næring, kan vi podes stikkelsbær på det. 

• Det særlige er, at selve grundstammen – som den nederste del af frugttræet med sit eget rodsystem – smelter sammen til en helhed med den podede, frugtbærende del af træet. De er genetisk forskellige, og derfor må vi være endnu mere omhyggelige for at opnå frugter af den ønskede kvalitet ​

​

Hvad skal man være opmærksom på ved udtagning og opbevaring af podestiklinger? 

Som nævnt udtager vi podstammer om vinteren, når temperaturen er over 0 °C, det ikke fryser, og der er fugtigt. Vi udtager aldrig podstammer fra kronen under kraftig frost, da de påvirkes af frosten og er udtørrede og i meget dårlig stand. 

Det ideelle tidspunkt for udtagning af podekvister er juletiden, senest indtil midten af januar. Dette gælder især for stenfrugttræer, hvis knopper kan »spire« ved senere udtagning og dermed ikke slår godt an. Det er stadig muligt at udtage podestokke i februar og marts, men vi opbevarer dem ikke længere, men podes dem så hurtigt som muligt fra træ til træ. Podestokkene er nemlig allerede let spiret, og de ville ikke klare opbevaring i god stand.

Vi tager podstammerne fra kronens yderkant, ikke indefra. Vi bruger klassiske havesakser eller et forlængerstykke til høje grene. Podstammernes længde er ideelt 30 cm. Vi binder dem sammen og mærker bundterne. Et godt tip er at tage et etårigt skud og et par skud af toårigt træ til for bedre næring og senere udtørring. Opbevar dem på et koldt og fugtigt sted – f.eks. graver vi en hul på husets nordside og lægger mos og blade i bunden. Læg stiklingerne i hullet, dæk enderne med jord, og dæk dem igen med et lag mos og blade. 

Hvilken teknik skal man vælge til podning af træer? 

Der findes virkelig mange teknikker, men uanset hvilken vi vælger, skal vi sikre, at podningen sidder fast, tæt under barken. Det er netop dér, de vigtigste kar og bundter for ernæring og vækst befinder sig. Snittet skal være glat, og ved næsten alle podningsteknikker anbefales en længde på maks. 3 cm. Vi forstærker samlingerne med podebånd, og alle sår (over hele overfladen) behandles med voks eller en emulsion. Derefter afkorter vi podestykket til 2 til 5 knopper. 

Hvordan får man podgraften ind under barken? 

• Dette er den ældste podningsmetode overhovedet og er også velegnet til begyndere.

• Takket være forårets saftstrømning løsner barken sig lettere, og podstammen kan nemt placeres 

• Vi skærer en gren af grundstammen, glatter kanterne og foretager snittet mod barken ovenfra (2–3 cm langt). Langsomt afdækker vi barken. 

• På podøget foretager vi et glat snit i midten og afkorter det til 3 knopper

• Vi placerer podstikket bag barken, så knoppen befinder sig ca. midt i snittet

• Vi binder båndet tæt over knoppen og behandler sårene grundigt. 

Podning af træer. Hvordan gør man?

Fra årets skud udvælger vi kun øjnene, som indsættes i grundstammerne. Vi podes fra juli til slutningen af september for at undgå for hurtig spiring og frostskader. Efter udskæringen skal øjnene inden for 24 timer indsættes i det podede træ. Du kan også skære dem ud sammen med stilken og bladet. Podning er skånsom, ukompliceret og velegnet til alle have træer.

Podning af blommetræer

Podning af blomme træer frarådes generelt til begyndere i havearbejde. Ikke på grund af teknikkens sværhedsgrad – den er forholdsvis enkel – men snarere fordi man ved podning af en ny blommesort kan overføre skark til et sundt træ. En farlig sygdom, der ødelægger hele blommetræplantager. Man kan ikke bekæmpe skark, og et træ, der er angrebet af skark, skal fjernes, da sygdommen spreder sig hurtigt, og frugterne er uegnede til konsum. 

Hvis du er helt sikker på, at podematerialet er sundt, foregår podning af blommer i praksis hovedsageligt om sommeren. Det er en metode, hvor der podes en øje fra en forædlet sort på en grundstamme (dvs. en vildt voksende blomme eller en anden kompatibel art). Denne metode er populær på grund af sin enkelhed, høje succesrate og skånsomhed over for grundstammen. Hvis podningen lykkes, har man inden for få år et sundt, frugtbærende træ. 

Podning er en specifik form for podning, hvor man ikke overfører hele skuddet (som ved stikling), men kun en enkelt knop – den såkaldte podeknop – sammen med et stykke bark. Denne knop indsættes derefter i et forberedt snit på grundstammen og bindes fast, så den kan vokse sammen med den nye vært.

Hvornår podes blommetræer?

Den mest anvendte metode er sommerpodning i et T-snit, som udføres på det tidspunkt, hvor barken let kan løsnes – det er som regel fra midten af juli til slutningen af august, afhængigt af vejret. På det tidspunkt er der rigeligt med saft i vævet, og podningen har de bedste chancer for at slå an.

På tidligere tidspunkter (slutningen af juni, begyndelsen af juli) podes der såkaldt »på en sovende knop«, som først spirer om foråret. Podning »på et spirende øje« foretages derimod senere, hvis man ønsker, at øjet skal begynde at vokse allerede i samme sæson, men dette gøres i praksis sjældnere ved blommer. 

Sådan foregår podning af blommetræer – en kort beskrivelse af fremgangsmåden

Fjern sideskuddene fra grundstammen, og rens det sted, hvor øjet skal placeres. Lav et T-formet snit i barken med en kniv (et lodret snit på ca. 2,5 cm og et vandret snit på ca. 1 cm). Derefter skærer du et podøje med et tyndt lag bark ud af podstammen (den sort, du vil pode på) og placerer det under kanterne af T-snittet. Derefter binder du podlaget fast med podlægningsbånd eller en elastik, så det sidder tæt. Podlægningsvoks bruges normalt ikke ved podning, men det er vigtigt at forhindre, at stedet tørrer ud. 

Hvilken kniv skal man bruge?

Det mest velegnede er en podningskniv – lille, skarp og med en let buet klinge, ofte også med en flad del til at vippe barken til side. Arbejdet med en sådan kniv er præcist og sikkert for både podøjet og grundstammen. 

Hvordan kan man se, om podgraftningen er lykkedes?

Efter ca. 2 til 3 uger skal du kontrollere podøjet – hvis det er grønt og sundt, er podningen lykkedes. Lad dog båndet sidde indtil efteråret eller foråret, eller løs det forsigtigt, så det ikke kvæler planten.

De mest almindelige spørgsmål om podning af frugttræer

Hvad er podning, og hvorfor bruges det?

Podning er en havebrugsteknik, hvor egenskaberne fra en plante (f.eks. en sort) overføres til en anden (understammen). Det gør det muligt at dyrke sorter, der ellers ikke ville overleve eller bære frugt.

Hvilke typer podning findes der?

De mest anvendte metoder er barkpodning, kopulering og inokulering. Valget af teknik afhænger af træets tykkelse og den periode, hvor podningen finder sted.

Hvornår er det bedste tidspunkt at podne?

I de fleste områder i Slovakiet er det ideelle tidspunkt marts til april, afhængigt af vejret og vækstcyklussen.

Hvilke redskaber har jeg brug for til en vellykket podning?

Det vigtigste er en skarp kniv, en kvalitetsskærebånd, podebånd og podevoks. Du finder det hele i vores sortiment af hjælpemidler.

Hvad er forskellen mellem podning og forædling?

Podning er et generelt begreb for sammenføjning af to plantedele – podekvist og grundstamme – med det formål at skabe én funktionel plante. Okselning er en specifik form for podning, hvor en lille skud (okslen) fra en ædel sort indsættes i grundstammen. Det er altså en underkategori af podning. Mens podning kan omfatte forskellige teknikker (podning, øje-podning, kopulering), vedrører podning specifikt brugen af en hel skud.

fotokilde: freepik.com og redaktionen