Sådan dyrker man kartofler: hvornår skal man plante dem, og hvad skal man gøre for at få et rigt udbytte

Kartofler hører til blandt de mest populære afgrøder i haven. De er nemme at dyrke, kan bruges til mange formål i køkkenet, og hvis de dyrkes korrekt, kan de give et rigeligt udbytte selv på et mindre areal. Hvis du ønsker sunde planter og knolde af høj kvalitet, er det ikke nok blot at plante dem i jorden og vente. Succesen afhænger af det rigtige plantetidspunkt, kvalitetssæd, passende pleje i løbet af sæsonen samt rettidig beskyttelse mod skadedyr og kartoffelsygdomme.

Hvornår skal kartoflerne plantes?

Det nøjagtige tidspunkt for kartoffelplantning afhænger af vejret, jordtemperaturen og beliggenheden. Kartofler plantes oftest fra marts til maj, men det afgørende er ikke et bestemt tidsrum, men forholdene i jorden.

Jorden bør have en temperatur på mindst 6 til 8 °C ved plantningen. Hvis kartoflerne plantes for tidligt i kold og gennemvædet jord, kan plantematerialet rådne, eller planterne kommer meget langsomt i gang. I varmere områder kan tidlige sorter plantes allerede i slutningen af marts, mens det i højere beliggende områder ofte er sikrere at vente til april eller begyndelsen af maj.

Sådan vælger du de rigtige læggekartofler

Grundlaget for succes er udsæds af høj kvalitet. Hvis du ønsker en sund høst, skal du ikke bruge almindelige spise-kartofler fra lageret, da disse kan overføre kartoffelsygdomme eller mangler de rette egenskaber til dyrkning.

Ved valget er det også en god idé at tage sortens modenhed i betragtning. Tidlige kartofler er velegnede til hurtigere høst og øjeblikkelig forbrug, mens senere sorter ofte er bedre egnet til opbevaring.

Før udplantning anbefales det at forspire plantematerialet. Korte, faste spirer hjælper planterne med at komme hurtigere i gang og kan fremskynde både væksten og den efterfølgende høst.

Kartoffelsorter efter kogetype

Kartofler inddeles efter kogetype.

Kogetype A – salatkartofler er meget lidt melede, faste og voksagtige. De har en fin til middelfin struktur. De kan bruges til at tilberede salater eller som en selvstændig tilbehør til måltidet. 

Kogetype B – tilbehørskartofler er mindre faste og mere melede. De er alsidige og egner sig som tilbehør, i supper, salater, til bagning eller stegning. 

Kogetype C – kartofler til kartoffelmos og dej bliver hårde under kogningen. Disse kartofler indeholder mest stivelse, derfor smuldrer de ret meget og er et fremragende bindemiddel i dej. De er ideelle til kartoffelmos, kartoffelpandekager eller pagáče. Denne type egner sig også til pommes frites, da den er melagtig, koger moderat ud og har en halvgrov, tør struktur.

Kogetype D – Disse kartofler bruges som dyrefoder, da de ikke er særlig velsmagende for mennesker. De koger meget let ud. 

Blandede kartofler af typen AB eller BC har egenskaber fra begge typer. Det første bogstav angiver, hvilken kogetype der dominerer. 

Kartoffelsorter efter vækstperiode

Kartoffelsorter inddeles efter vækstperiodens længde.

Meget tidlige kartoffelsorter – tiden fra plantning til høst er ca. 90–100 dage. Her hører f.eks. sorten Flavia til.

Tidlige sorter – deres vækstperiode er 100–110 dage. Vi anbefaler Campina, Rodriga med rød skræl eller Princess.

Mellemtidlige sorter – de er klar til høst efter 110–130 dage. Vælg sorterne Red Lady med rød skræl, Pocahontas eller Rafaela.

Mellemsene kartofler tager længst tid med en vækstperiode på op til 130 dage eller mere. Du kan vælge mellem sorterne Connect eller Masai (rød skræl).

Sådan plantes kartofler trin for trin

Kartofler har brug for en solrig placering med næringsrig, gennemtrængelig jord. Langvarigt vandmættet eller meget tung jord er uegnet, da kartoflerne her kan lide under iltmangel og øget risiko for råd.

Kartofler til udplantning

Plantekartofler plantes normalt i en dybde på ca. 8 til 15 cm. Dybden kan variere lidt afhængigt af jordtypen. I lettere jord kan plantningen være lidt dybere, mens den i tungere jord bør være lidt mindre dyb.

Afstande ved plantning af kartofler

Der efterlades normalt 25 til 40 cm mellem de enkelte planter og ca. 60 til 75 cm mellem rækkerne. Tilstrækkelig plads fremmer en korrekt udvikling af knoldene, bedre luftcirkulation og lettere pleje i løbet af sæsonen.

Video: Hvordan bruger man kvælstofholdigt kalk før plantning?

Kalkholdigt gødning og kartofler

Ifølge avlernes erfaringer er kvælstofholdigt kalk et af de foretrukne hjælpemidler til jordforberedelse før plantning af kartofler. Det hjælper med at forbedre jordens hygiejne og kan bidrage til at begrænse visse jordskadedyr eller uønskede patogener.

Det er vigtigt at vælge det rigtige tidspunkt. Nitratkalk må ikke udbringes umiddelbart før plantningen, da det kan skade plantematerialet. Efter udbringningen skal man overholde det anbefalede tidsinterval i henhold til det konkrete produkt og doseringen.

Det kunne måske interessere dig

Forberedelse af jorden om foråret: Brug af kvælstofholdig kalk fjerner snegle Korrekt jordforberedelse om foråret er nøglen til et rigt udbytte. Desinficering af jorden med kvælstofholdigt kalk hjælper med at fjerne snegle. Find også ud af, hvad der øger jordens frugtbarhed.

Sådan dyrker man kartofler i løbet af sæsonen

En af de vigtigste foranstaltninger er at hive jord op omkring planterne. Det handler om at hive jord op omkring planterne, hvilket hjælper med at beskytte de udviklende knolde mod lys, fremmer deres dannelse og samtidig forbedrer plantens stabilitet. Den første jordhøjning udføres normalt, når planterne når en højde på ca. 15 til 20 cm. Afhængigt af sæsonens forløb kan det være nødvendigt at gentage denne handling.

Kartofler har også brug for passende vanding. Langvarig tørke kan påvirke knoldudviklingen negativt, men overvanding skaber ideelle betingelser for udvikling af kartoffelsygdomme. Den mest følsomme periode er typisk den, hvor der er intensiv vækst og knolddannelse.

Gødning er også vigtigt. Kartofler reagerer godt på kvalitetsorganisk materiale, kompost eller egnede gødninger beregnet til grøntsager. For høje doser af kvælstof kan dog føre til voldsom vækst af bladmassen på bekostning af selve knoldene.

De mest almindelige kartoffelsygdomme

Kartoffelsygdomme er blandt de største risici ved dyrkning. Under ugunstige forhold kan de reducere både udbyttet og knoldkvaliteten betydeligt.

Kartoffelskimmel

Den mest kendte og samtidig mest frygtede sygdom er kartoffelrødskimmel. Denne sygdom viser sig som mørke pletter på bladene, hurtig beskadigelse af bladene og kan ved kraftig angreb ødelægge afgrøden på kort tid. Den største risiko udgøres af fugtigt og varmt vejr.

Det kunne måske interessere dig

Kartoffelsvamp Kartoffelrødme (phytophthora) er den økonomisk set mest betydningsfulde sygdom hos kartofler. Sygdommen forårsages af svampen Phytophthora infestans, som ikke blot angriber plantens overjordiske dele, men også knoldene. Ved stærkt smittepres (hyppige og kraftige regnskyl) kan den på kort tid fuldstændigt ødelægge kartoflernes overjordiske dele og kan også inficere knoldene kraftigt, hvilket gør dem uegnede til opbevaring, da de ofte udvikler våd rådne som følge heraf. Forekomsten af phytophthora afhænger af mængden af nedbør i løbet af vækstperioden.

Hvis du dyrker kartofler regelmæssigt, kan det betale sig at følge overvågningen af kartoffelsvamp. Det er et system, der advarer om forhold, der er gunstige for udviklingen af infektionen, baseret på det aktuelle vejr, temperaturen og luftfugtigheden.

Takket være varslingssystemet kan forebyggende beskyttelse planlægges mere effektivt, og der kan gribes ind, inden sygdommen breder sig i stor skala. Ved stærkt smittepres er netop den rette timing afgørende.

Kartoffelbille og andre skadedyr

Kartoffelbladlusen hører til blandt de mest kendte skadedyr på kartofler. Det er ikke kun de voksne eksemplarer, der er farlige, men også larverne, som meget hurtigt kan beskadige bladfladen og svække planten i en sådan grad, at det også påvirker udbyttet.

Det kunne måske interessere dig

Kartoffelbladlus Kartoffelbillen (Leptinotarsa decemlineata) har to generationer om året i de varmere områder af Slovakiet og én generation i de koldere områder. Den overvintrer som biller i jorden, som den normalt forlader fra midten af maj. Efter en kort periode, hvor larverne æder sig mætte, finder parringen sted, hvorefter hunnerne begynder at lægge æg på undersiden af kartoffelbladene, men også på ukrudt i kartoffelmarkerne. De udklækkede larver gnaver først små huller i bladene og spiser senere hele bladene, hvor de kun efterlader de tykkere bladnerver. Kartoffelbillen skader ud over kartofler også tomater og auberginer.

Ud over kartoffelbladlusen kan der også forekomme bladlus på kartoflerne, som ud over direkte skader også overfører visse virussygdomme. Et problem er også snegle, som beskadiger selve knoldene og forringer deres kvalitet.

Alternaria

Et andet problem kan være alternariosis, der viser sig som pletter på bladene og en gradvis svækkelse af planterne. Under ugunstige forhold kan der også opstå forskellige former for råd, især ved overdreven fugtighed eller beskadigede knolde.

Sådan beskytter man kartofler mod sygdomme og skadedyr

Den bedste beskyttelse er forebyggelse. Kvalitetssæd, afgrødedrift, passende planteafstand, korrekt vanding og regelmæssig kontrol af bevoksningen er af stor betydning.

Hvis der opstår kartoffelsygdomme eller et kraftigt angreb af skadedyr, er det nødvendigt at gribe ind med egnede midler. Ved svampesygdomme kan fungicider hjælpe, mens målrettede insekticider er løsningen mod skadedyr. Ved dyrkningen kan man også anvende biologisk bekæmpelse afhængigt af det konkrete problem.

De mest almindelige problemer ved kartoffeldyrkning

• Hvis kartoflerne er små, kan årsagen være næringsstofmangel, tørke, forkert plantetæthed eller et uegnet sortvalg.
• Hvis de bliver grønne, skyldes det ofte, at de udsættes for lys. I sådanne tilfælde dannes der solanin i knoldene, og kartoflerne er ikke egnet til konsum. Forebyggelse sker ved korrekt jordhøjning.
• Hvis kartoflerne rådner, skyldes det oftest for høj fugtighed, beskadigelse eller en kartoffelsygdom.

Hvornår skal kartoflerne høstes

Høsttidspunktet afhænger af sorten og formålet med dyrkningen. Tidlige kartofler høstes tidligere, ofte allerede i løbet af sommeren. Senere sorter, der er beregnet til opbevaring, får lov til at modne længere og høstes først, når bladene er visnet. Ved opbevaring er det vigtigt kun at høste sunde og ubeskadigede knolde.

Ukrudtsbekæmpelse i kartoffelmarken

Den vigtigste ukrudtsbekæmpelse skal udføres i den første og sidste tredjedel af vækstperioden, da kartoffelstænglerne på dette tidspunkt ikke kaster skygge, og ukrudtet derfor har gode betingelser for at brede sig.

Du kan bruge Buzzin – et granulatformet, selektivt ukrudtsmiddel til bekæmpelse af to-bladet ukrudt i kartoffelbestande. Det skal enten påføres før kartoflerne spirer eller i kombination med en behandling efter, at kartoflerne er spiret.

Et andet alternativ er Keeper Liquid – et selektivt sprøjteherbicid. Det er meget fleksibelt med hensyn til anvendelsestidspunktet.

Hvis du leder efter et skræddersyet sprøjemiddel til kartofler mod ukrudt, finder du det blandt vores herbicidprodukter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal kartoflerne plantes?

Oftest fra marts til maj, afhængigt af vejret og jordtemperaturen. Det er ideelt, når jorden er opvarmet til mindst 6 til 8 °C, og der ikke er risiko for langvarig frost.

Hvordan planter man kartofler?

I forberedt jord, i den rigtige dybde og med de rigtige afstande, helst med forspirede kartofler.

Hvordan dyrker man kartofler for at få et rigt udbytte?

Det er vigtigt med kartofler af god kvalitet, korrekt udplantning, jordhøjning, passende vanding, gødning og beskyttelse mod skadedyr og sygdomme.

Hvordan bekæmper man kartoffelbille?

Ved mindre angreb hjælper mekanisk fjernelse, ved større angreb målrettet beskyttelse med egnede midler.

Fotokilde: arkiv og pixabay