Agurker

Snegle og snegle trives under fugtige forhold, og derfor ser vi dem oftere i år med rigelig nedbør. De gemmer sig på fugtige og konstant skyggefulde steder, hvor de også overvintrer. Om foråret kommer de frem fra disse skjulesteder for at søge føde. De spiser helst blade fra kålarter og salat, gulerodsrod, kartoffelknolde, jordbær og graver sig ofte ned i faldfrugt. I haver forekommer oftest den store snegle (på billedet på et blad) og mark-sneglen.

Strapky er små, slanke insekter, der er ca. 1–3 mm store. De har to par smalle, farveløse vinger, der er kantet med lange franser hele vejen rundt. Vingerne ser således ud, som om de har en flosset kant, og det er herfra, at insektets navn stammer. Afhængigt af arten er de voksne strapky sorte eller gulbrune, men de kan have røde, sorte eller hvide markeringer. Når de forstyrres, springer de ofte væk. Larverne ligner de voksne, men har ingen vinger og er lysere i farven. Strapkernes æg er gennemsigtige, nyreformede og ca. 0,3 mm store.

Drivhusmuggen (Trialeurodes vaporariorum), bedre kendt under folkenavnet »hvid flue«, er en farlig skadedyr for drivhusdyrkede grøntsager, men også for drivhus- og stueplanter. Den forårsager skade ved at suge plantesaft og udskiller desuden store mængder klæbrig honningdug, som danner grobund for forskellige arter af sodsvampe. Når man rører ved de angrebne planter, flyver de voksne molice i flok væk fra dem.

Bladlus er de alvorligste skadedyr på agurker, især fordi de på kort tid kan formere sig i katastrofale mængder og forårsage, at bladene bliver gule og falder af. Derudover overfører de også forskellige virussygdomme, som mindsker og forringer udbyttet. På agurker forekommer der oftest ferskenbladlus (Myzus persicae) og nasturtiumbladlus (Aphis nasturtii). Dette er især vigtigt i forbindelse med valg af bekæmpelsesmidler, da nogle af dem kun er effektive mod én af de nævnte arter.

Den angriber som regel frugtgrøntsager, men også andre prydplanter. Den viser sig som et hvidligt belægning på blade, stængler og blomsterstande. Angrebne planter vokser dårligere og giver et betydeligt lavere udbytte. Ved varmt og tørt vejr forårsager den særligt mærkbare skader. Ud over agurker, meloner og græskar angriber svampen også begonier, dahliaer, cyklamer og krysantemum.

Agurkesvamp (Peronoplasmopara cubensis) er den mest frygtede svampesygdom hos agurker. Siden den første forekomst i 1984 har den regelmæssigt skadet agurke- og sukkermelonafgrøder, og jo tidligere den dukker op, desto større skader forårsager den. Dens udbredelse fremmes af regnfuldt vejr, men også af hyppig fugtning af planterne ved vanding. Dyrkning af agurker i skyggen af høje træer eller bygninger er også en faktor, der fremmer sygdommens spredning. På inficerede blade dannes der små, gule pletter, der er afgrænset af bladnerverne. På undersiden af bladene vises der på pletternes steder et gråbrunt belægning af konidiebærere med mørke sporer. De angrebne blade bliver senere brune, og hele bladet visner.