Løg

Snegle og snegle trives under fugtige forhold, og derfor ser vi dem oftere i år med rigelig nedbør. De gemmer sig på fugtige og konstant skyggefulde steder, hvor de også overvintrer. Om foråret kommer de frem fra disse skjulesteder for at søge føde. De spiser helst blade fra kålarter og salat, gulerodsrod, kartoffelknolde, jordbær og graver sig ofte ned i faldfrugt. I haver forekommer oftest den store snegle (på billedet på et blad) og mark-sneglen.

Løgskimmel (Peronospora desctructor) er den alvorligste sygdom hos løg, ikke kun fordi ødelæggelsen af plantens bladværk medfører et markant fald i udbyttet, men også fordi den truer løgenes opbevaringsdygtighed, da løg, der er angrebet af løgskimmel, ofte bliver sekundært inficeret med halsrådne, som forårsages af flere svampearter af slægten Botrytis. De første tegn på sygdommen i form af forholdsvis store, gullige eller gråbrune pletter kan observeres på løgets blade eller blomsterstængler allerede i anden halvdel af maj, især på løg, der dyrkes til frø. På pletterne forårsaget af løgskimmel opstår der senere andre svampe (oftest Stemphylium botryosum), som ofte dækker over den egentlige årsag til sygdommen.