Ferskner

Det er en sygdom forårsaget af svampen Clasterosporium carpophilum. På bladene viser den sig i form af nogle få millimeter store, skarpt afgrænsede brune pletter, som senere falder af bladpladen, og derfor kaldes denne sygdom også bladhuller. Denne bladhulning ses også på bladene af andre stenfrugter (blommer, kirsebær, surkirsebær, abrikoser). Det andet symptom på klasterosporiose er små pletter på frugterne, som ofte ledsages af slimudskillelse. Sygdomsfremkalderen overvintrer som konidier dels i faldne blade, dels på træernes bark. Ved regnfuldt vejr efter træernes udspiring spirer disse konidier og inficerer bladene eller frugterne på fersknerne.

Haveejere kender især šarka som en farlig virussygdom hos blommefrugter. Den angriber dog også abrikoser, ferskner, mandler, slåen, filtblomme, mahaleb og myrobalan. På abrikosernes blade viser šarka sig i form af gulgrønne eller bleggrønne mønstre, striber, ringe eller pletter, som er mest tydelige i den første halvdel af vækstperioden. På overfladen af abrikosfrugterne kan symptomerne på aprikosmosaik ses kort før de modnes. De viser sig som forholdsvis store hvidlige mønstre og ringe. Nogle gange bliver frugterne også let deformerede på de steder, hvor disse pletter forekommer. Frugtkødet i stærkt angrebne frugter er ofte fibrøst, ikke særlig saftigt og har en kedelig smag. Sharka viser sig meget typisk på abrikoskernerne i form af hvidlige ringe, mønstre og pletter, som forbliver på dem, selv efter at de er tørret. På ferskens blade forekommer symptomerne på sharka sjældnere og viser sig som gulning af bladnerverne og deformation af bladpladen. Symptomerne på ferskenfrugter ligner virussymptomerne på abrikoser, med den forskel, at de er mindre iøjnefaldende på grund af ferskenernes fine behåring og gradvist forsvinder, efterhånden som frugterne modnes. Sharka spredes dels via formeringsmateriale (knopper, podninger, stiklinger) og dels via insekter. De vigtigste overførere af virussen er forskellige arter af bladlus, der skader stenfrugttræer.

Ferskenmøl (Cydia molesta, ferskenfrugtmøl) skader ferskner dels ved at gnave gange i spidserne af de unge skud, dels ved at forårsage orm i frugterne. Skadedyret overvintrer i form af fuldt udviklede larver, som forpupper sig om foråret. Den kan have to eller tre generationer om året. De mest skadelige er sommergenerationerne, som angriber de senere sorter, der er beregnet til konservering. De ormede frugter bliver ofte angrebet af moniliaråd. Lignende skader på ferskner forårsages også af ferskenmøl (Anarsia lineatella), som overvintrer i form af unge larver. Disse larver borer sig om foråret ind i skud, der er flere centimeter lange.

Melug på ferskner forårsages af svampen Sphaerotheca pannosa var. persicae. Symptomerne på sygdommen kan ses på unge blade, skudspidser og især på frugterne i form af et tæt, hvidligt belægning, der senere bliver brun. Stærkt angrebne blade falder af, frugternes overflade bliver skorpet, og frugterne deformeres. Meldug spreder sig i tørt og varmt vejr. De enkelte sorter af ferskner og nektariner er forskelligt modtagelige for sygdommen.

Sygdommen forårsages af svampen Monilia laxa, som også er årsagen til råd i stenfrugter. Infektionen opstår, når der er vedvarende regnfuldt og koldt vejr i træernes blomstringsperiode. Sygdommen forekommer oftest på kirsebær og abrikoser, og i de senere år er den også blevet registreret på ferskner og blommer. Der er betydelige forskelle i sortenes modtagelighed inden for de nævnte frugtsorter, og derfor sker det ofte, at forskellige sorter, der er plantet side om side, udviser forskellige grader af angreb. Svampen overvintrer i de såkaldte monilia-mumier i frugterne, hvorfra der om foråret frigives enorme mængder sporer.

Bladkrølling (Taphrina deformans) er den økonomisk set mest betydningsfulde sygdom hos ferskner, da den inficerer unge blade, som falder af allerede i forårsmånederne. Tabet af en betydelig del af bladarealet medfører også, at unge frugter falder af, hvilket truer høsten i den pågældende vækstperiode. Infektion af træerne fremmes af regnfuldt og koldt vejr i slutningen af vinteren, i knopstadiet og i perioden kort efter knopbrud indtil begyndelsen af ferskenblomstringen. Sygdomsfremkalderen overvintrer i form af opsvulmede sporer (såkaldte blastosporer) på træernes bark og under knoppeskællene.